FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
august 2004
S M T O T F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        

Søgning

Seneste indlæg

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

Oversigt | september 2004 »

31.08.2004


Tjener, der er en tag i min sushi!

Kategori: Helt uden for kategori

Ifølge RFID in Japan skal alle lovligt indfangede Awabi-fisk udstyres med en RFID-tag. Awabi, der på engelsk kaldes abalone, er en havsnegl, som i sushi er en populær og dyr ingrediens. De lokale fiskere har været plaget af "kryb-fiskeri" og brud med kvoterne, og tagging af awabi sker for at forhindre snyd.

Fiskerimyndighederne i Miyagi-provinsen står bag projektet, og målet er i al sin enkelthed at udstyre hver eneste lovlig fanget awabi med en tag. Hvis du finder en "Miyagi Awabi" uden tag, er den altså ulovligt indfanget.

Mon konceptet kunne finde vej til fiskeriet herhjemme? Eller måske udvikles til økologisk mærkning af kreaturer?

Skrevet af Joakim Ditlev kl 09:55 | Kommentarer (2) | TrackBack (0) | Permalink

 

25.08.2004


Kviktanken bliver endnu hurtigere

Kategori: Future Living - Fritid

Olieselskabet ExxonMobil har givet begrebet Kviktanken en ekstra dimension. På mere end 8000 amerikanske servicestationer kan man gennem Speedpass betale for brændstoffet ved at vifte med en lille stav, der indeholder en RFID chip.

Forinden har man registreret sig som kunde, og systemet ved derfor hvilket kontokort beløbet skal trækkes fra, og om du skal have en kvittering. Så i stedet for at taste PIN-kode og stander nr. på selvbetjeningstanken, kan man nu vifte med sit Speedpass foran læsefeltet, løfte pistolen og tanke. Speedpass kan desuden bruges som betalingsmiddel ved drive-in terminaler på mere end 400 McDonald's restauranter.

Et Speedpass er ca. 5 cm lang og tilpasset til at hænge i nøgleringen. Den kan dog også fås som vignette, der monteres på bilens bagrude eller indbygget i et Timex armbåndsur.

Lyder det som science fiction? Ifølge oplysninger fra ExxonMobil benytter mere end 6 mio. amerikanere Speedpass, hvilket gør den til den mest folkelige RFID-applikation.

Skrevet af Joakim Ditlev kl 14:31 | TrackBack (0) | Permalink

 

23.08.2004


RFID som Open Source

Kategori: Disappearing Factory - Industri

Hvad Linux er for operativsystemer, og Apache er for webservere, forsøger RadioActive nu at blive for RFID. RadioActive ser RFID som den teknologi, der kan skabe fremtidens Internet; enhver RFID-tag bliver som et domæne på Internettet og kommer til at fungere som en on-site kilde til aktuel information på samme måde som en hjemmeside.

RadioActives filosofi er, at udviklingen kræver en grundlæggende applikation, der først og fremmest er gratis og som i Open Source stil kan videreudvikles af kyndige brugere i takt med at behovene ændres.

I dag findes det tiltænkte indhold i applikationen på tre selvstændige software-niveauer: Object Name Server (ONS der svarer til Internettets DNS), EPC-IS (Information Service svarende til Internettets Apache) og Savant (middleware). Målet er at samle de tre niveauer i en samlet applikation, der desuden skal være kompatibel med EPC’s standarder.

Tanken er flot og det bliver spændende at følge den videre udvikling.

Debatten er i gang på Slashdot

Skrevet af Joakim Ditlev kl 14:23 | TrackBack (0) | Permalink

 

22.08.2004


Holland får RFID billetsystem

Kategori: Future Living - Fritid

En togtur uden at billetsystemet skal op af lommen?
I Holland er landets fem største bus- og togselskaber gået sammen om at udvikle et billetsystem, hvor den samme trådløse billet kan bruges i alle landets offentlige transportmidler.

Systemet fungerer ved, at RFID-læsere i dørene registrerer, hvor passagererne stiger af og på og beregner automatisk turens pris uden at kortet behøver at komme op af lommen. Projektet sættes i værk i Rotterdam i slutningen af året og forventes at dække hele Holland i 2006.
Til den tid er det både slut med mavesure billetkontrollører og med at trippe i billetkøen fem minutter inden afgang. Til gengæld er det nok også slut med at bruge månedskortet i 35 dage…

http://www.rfidjournal.com/article/articleview/1076/1/1/

Skrevet af Joakim Ditlev kl 14:02 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

20.08.2004


Velkommen på RFID webloggen

Kategori: Helt uden for kategori

Her vil du løbende finde nyt om stort og småt indenfor RFID-teknologien. Benyt endelig bloggens kommentarfunktion, så stedet her kan bruges til at diskutere de mange spørgsmål, som RFID-teknologien rejser. Ordet er frit – dog vil vi bevare retten til at sortere useriøse kommentarer fra.

Skrevet af Joakim Ditlev kl 13:01 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net