|
« Bukseknap eller RFID tag? |
Oversigt
| Ready to take of »
29.09.2004
Det ligger og lurer
Kategori: Helt uden for kategori
En mangfoldig skare havde fundet vej til konferencen ”RFID-enabled SCM” i København i dag. Deltagerne havde indsigt i enten RFID teknologiens tekniske udfordringer, mulighederne for optimering gennem Supply Chain Management eller begge dele. Bag arrangementet stod
Lab Innovator
, der havde gjort sig umage med at finde spændende talere med erfaringer fra forskning eller forskellige projekter; alle med fokus på hvordan RFID kan skabe effektivitet.
På konferencen var begejstringen for RFID på objektniveau ikke til at tage fejl af: Gennembruddet ligger lige rundt om hjørnet. Men blandt teknologiens udfordringer blev især disse to nævnt gentagende gange:
* ROI – Virksomheder der implementerer RFID vil have Return On Investment. Når virksomheder fra forskellige brancher går sammen om visionære projekter for at skabe frugtbare RFID løsninger, skal frugterne også uddeles som fortjent bagefter. Ingen foretager sig noget uden at få noget igen, og hvor ender forbrugerens fortjeneste, hvis virksomhederne udelukkende tænker på minimering af omkostninger i egne rækker.
* Forbrugernes accept – Hvis ikke forbrugerne tager teknologien til sig, vil RFID blive et skræmmebillede. Virksomheder, der udvikler RFID løsninger som forbrugerne kommer i kontakt med, må derfor bestræbe sig på at synliggøre gevinsten for forbrugeren. Forbrugerne skal have del af frugten og opleve en klar forbedring når varer har RFID tags. I modsat fald vil forbrugeren opleve aspekter af overvågning ved RFID, hvilket vil banke udviklingen frem mod RFID på objektniveau årtier tilbage.
Sagen er enkel: Frugtkurven skal altså deles fair, og forbrugerne skal sikres de sødeste frugter.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 29.09.2004 21:09
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/34
Skriv en kommentar
|