|
« Endnu mere trådløs |
Oversigt
| Sandheden om Wal-Mart »
20.09.2004
Teknologi for kinesere
Kategori: Helt uden for kategori
Kina bliver i løbet af få år verdens RFID-mastodont, lyder spådommen. Analyseinstitutter og eksperter har mange fornuftige argumenter for denne udvikling. Vi bringer her et sammendrag af hvorfor Kina bliver stor indenfor RFID:
* Wal-Mart’s krav til leverandører om at tagge paller og kolli har stor indflydelse på RFID udviklingen i Kina. Når produktionen fra virksomheder i vestlige lande outsources til kinesiske vækstområder, betyder det at Kina er blevet verdens fabrik. Initiativet fra Wal-Mart forplanter sig længere ned i værdikæden og helt til Kina, hvor produkterne fabrikeres. Strømmen af kinesisk producerede varer i Wal-Mart’s butikker bliver stadig større, og derfor forventer kinesiske myndigheder ifølge
denne artikel
fra Asia Times, at Kina årligt bruger 5 trillioner tags over de næste 2 år. Og denne enorme mængde er alene til at tagge paller og kolli blandt Wal-Mart’s leverandører.
* OL afholdes i Beijing 2008. Traditionelt giver olympiske lege et længerevarende boost i den nationale økonomi, der overgår omkostningerne ved at anlægge faciliteter og infrastruktur. Den kinesiske regering har allerede ytret, at verdens fokus på Beijing vil blive udnyttet til at vise Kinas fortræffeligheder. Og der vil ikke blive sparet en eneste yuan – slet ikke når teknologiske landvindinger som RFID skal vises frem. Den Kinesiske Mur har allerede fået opstillet RFID-systemer ved indgangene, og lignende systemer vil blive benyttet under OL.
* Den kinesiske systemtankegang er et helt kapitel for sig. Men på et sociologisk plan handler det om, at kinesernes måde at tænke og handle på er væsentligt mere struktureret end vi kender det fra både Vesteuropa og USA, hvor individets frihed er i højsæde. Kinesere er generelt mere villige til at underkaste sig overordnede regler, som det fx skete ved indførslen af et-barns-politikken. Derfor vil Kina langt nemmere kunne tilpasse sig til gennemgribende systemer, hvor vi i Vesten vil bekymre os om individets rettigheder.
Kina er selv klar over deres potentielle magt på RFID området. På politisk plan er Kina ikke med i det globale samarbejde om udviklingen af EPC-standarden. Ifølge
denne artikel
fra RFID Journal er tonen barsk, og hvis Kina fortsat bliver holdt uden for det internationale samarbejde i EPCglobal, vil det underminere standardudviklingen. Rygterne svirer om, at der er nedsat en arbejdsgruppe til
udvikling af en national standard
. Går vi et standardkapløb i møde?
Men politisk hårdknude eller ej: Hold øje med Kina på RFID fronten!
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 20.09.2004 13:02
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/28
Skriv en kommentar
|