FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
oktober 2004
S M T O T F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            


Seneste indlæg

Søgning

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« Musemåtte med power | Oversigt | Bliver privatlivet krænket? »

27.10.2004


Tags i passet

Kategori: iSociety - Offentlige

Udviklingen begyndte i USA. I kølvandet på 11. september skærpede amerikanerne kravene til indrejsetilladelse. I US Enhanced Border Security and Visa Entry Reform Act , stk 9 fra 2002 fremgår det, at besøgende fra lande, hvor USA ikke kræver visum, skal have en køreplan for lancering af maskinelt læsbare pas, som er kopisikrede, certificerede og som indeholder biometriske data. Kravet vedrører hovedsageligt EU lande, og fristen for at frembringe en køreplan for lanceringen er netop passeret i går. De lande som ikke lever op til kravet kan forvente skærpede indrejsetilladelser til USA i form af visumpligt.

RFID er en oplagt teknologi at anvende til et så omfattende krav om registrering. EU lancerede sidste år en køreplan, der betyder at nye pas fra 2005 vil blive udstedt med RFID tags. Ifølge Statewatch News , der rapporterer om civile rettigheder i EU, er EU's køreplan netop blevet indskærpet. På ministerrådsniveau er det blevet vedtaget, at passets chip skal indeholde såvel et obligatorisk billede af personens ansigt som data om personens fingeraftryk. Kravet om fingeraftrykket træder først i kraft i 2007.
Rent praktisk venter en kæmpe opgave, da alle EU-landes systemer skal optimeres til at kunne indhente oplysninger om borgernes fingeraftryk. Derfor vil det næppe blive fra dag et, at aftryk fra samtlige 450 mio EU-borgeres pegefingre indgår i databasen.

Og måske heller ikke fra dag to. Denne artikel fra BBC News påpeger væsentlige problemer med tests af teknologien. I England viser en omfattende test med biometriske data en fejlmargin på 10 %. Når billedet, som taggen henviser til, skal sammenlignes med ansigtsscanningen ved kontrolposten spiller mange fejlkilder ind. Artiklen nævner lysfølsomheden som et af de største problemer.

Mens teknikerne arbejder på bedre resultater har NGO’er, der kæmper mod registrering og overvågning meldt sig på banen. På EU niveau er debatten endnu afdæmpet, men amerikanerne, der naturligvis også er omfattet af deres egne krav, fører en vidtgående debat om tags i pas. Temaerne handler bl.a. om hvorvidt RFID tags i pas gør det muligt at stjæle andre folks identiteter og om teknologien overhovedet øger sikkerheden. Sagen er kompleks; her samler Wired op på pointerne i den amerikanske debat.

EU-lande er længst med implementeringen af RFID tags i pas, men debatten larmer mest i USA. En vidtrækkende debat herhjemme er i sigte, når det går op for offentligheden at elektroniske pas ikke er et spørgsmål om hvis - men om når.

Skrevet af Joakim Ditlev kl. 27.10.2004 15:54

Trackback Pings

TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/49

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net