|
« 1026 case studies |
Oversigt
| Pillepotentiale »
20.10.2004
VIP-chip under huden
Kategori: Care Ware - Sundhed
Slut med at rode med ID, plastickort eller kontanter på
Baja Beach Club
. Her får gæsterne frivilligt skudt en RFID chip på størrelse med et riskorn ind under huden. Chippen giver adgang til bestemte lounges i klubben, og gæsterne kan betale for drinks ved at chippen tilknyttes en konto, hvorfra pengene kan hæves direkte.
Tanken om at få en lille chip skudt ind under huden, kan nok få de fleste til at stejle, men Barcelonas unge, rige og smukke er fri for at koncentrere sig om hvor pungen er henne og hvad PIN-koden er. Meget praktisk på en bar, hvor påklædningen er bikini eller board shorts.
Ideen med en chip ind under huden er kontroversiel og kan lyde som ren science fiction. Men fænomenet er ikke ukendt: Husdyr er blevet tagget med RFID chips i over ti år, så metoden er gennemprøvet og RFID chips under menneskehud er altså ikke forbundet med sundhedsmæssige farer. Imidlertid er indgrebet mod den personlige frihed den største fare ved implanterede RFID chips. For hvis personlige oplysningerne altid er tilgængelige, hvem vil så kunne tilgå data? Anvendelsen i Baja Beach Club har rusket op i eksistentielle og religiøse diskussioner – som her på
news.com
, der også byder på en grafisk præsentation af systemet i funktion.
VeriChip
, som løsningen kaldes, er netop blevet godkendt til brug i sundhedssektoren. Her vil chippen give let adgang til fx patientjournaler og oversigter over medicinforbrug eller allergier. Det vil kunne redde menneskeliv, siger fortalerne. Det er Antikrists værk, siger modstanderne. Spørgsmålet er om vi er klar til en verden med chips under huden.
Tak til Anders Møller for research!
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 20.10.2004 11:00
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/46
|