|
« Trådløs betaling sat på skinner |
Oversigt
| Game over til møntindkastet »
08.11.2004
Vis mig din forsyningskæde
Kategori: Disappearing Factory - Industri
Overblik er vejen til reduktion af omkostninger. Disse besparelser kan aflæses direkte på bundlinien i årsregnskabet, og derfor er mange virksomheder interesseret i at synliggøre skjulte omkostninger. RFID teknologien muliggør en synlig forsyningskæde. Ved at tagge samtlige paller, kolli og varer kan virksomheden identificere flaskehalse, leverandørsvigt og status på varelagre og dermed få fuldt overblik over forsyningskæden. Forudsat at virksomhedens ERP-løsning (Electronic Ressource Planning) er trimmet til opgaven.
I
denne analyse
fra Capgemini står udvidede RFID og ERP applikationer øverst på listen over software, der er relateret til forsyningskæden. Analysen omfatter svar fra over 650 logistikansvarlige i virksomheder fra en lang række I-lande. Analysen viser, at over 80 % af de adspurgte er tilfredse med deres forhold til leverandører, som der samtidig stilles stadig større krav til.
Med afsæt i Capgemini's analyse stiller
denne artikel
fra BPM Today skarpt på betydningen af RFID i forsyningskæden. Målet er ikke nået ved blot at tagge alle varer. Derimod er dataindsamlingen, infrastrukturen og den efterfølgende databehandling faktorer, der kan skabe værdi for virksomheden, hvis man ved hvad man vil bruge den automatiske dataindsamling til.
Integration er nøgleordet, hvis forsyningskæden skal synliggøres.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 08.11.2004 12:15
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/54
|