|
« Højteknologisk koreansk infrastruktur |
Oversigt
| Generation 2 standarder frigivet »
16.12.2004
Den elektroniske forsegling
Kategori: Media Species - Medier
Ved at kombinere fysiske sensorer med RFID tags har to amerikanske firmaer sammen udviklet Secure Strap. Avery Denisson, der normalt producerer intelligente labels og RF Code, der har specialiseret sig inden for automatisk dataindsamling med aktive RFID tags har udviklet Secure Strap. Ifølge
pressemeddelelsen
er løsningen møntet på alle former for logistik og transport, hvor forsegling af fragtgods fungerer som et sikkerhedsstempel. Det kan medvirke til at forbedre indsatsen mod import af smuglervarer og forfalskninger, men løsningen kan også bruges til at lokalisere bestemte containere.
Secure Strap kører i real-tid. Det betyder at kontrolrummet får direkte besked via et lokalt radiosignal, hvis forseglingen bliver brudt. RFID taggen er forbundet med et fiberoptisk kabel, og i samme øjeblik kablet registrerer forstyrrelser alarmerer et signal bestående af RFID taggens unikke kode overvågningssystemet. Dette signal er krypteret og opfanges kun i kontrolrummet og ikke på gerningsstedet. På den måde fungerer løsningen som en elektronisk snubletråd. I tilfælde af indbrud vil gerningsmanden ikke opdage at alarmen er gået i gang.
Avery Dennison bruger i øjeblikket løsningen i et pilotprojekt under USA’s
Transportation Safety Administration
, der skal sikre øget sikkerhed i amerikanske havne. Secure Strap ventes på markedet i begyndelsen af 2005.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 16.12.2004 15:11
|