FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
december 2004
S M T O T F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  


Seneste indlæg

Søgning

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« Generation 2 standarder frigivet | Oversigt | Trådløse nøglekort »

22.12.2004


Et internet af biler

Kategori: Media Species - Medier

I TV-serien Knight Rider kunne bilen K.I.T.T. tale. I fremtiden vil alle biler kunne kommunikere. En forsmag på det finder sted på en bilauktion i Japan. RFID in Japan skriver, at et pilotprojekt er undervejs, hvor besøgende på bilauktionen JU Saitama vil kunne fremkalde informationer om de udbudte biler på aktionen. Hver bil bliver udstyret med et RFID tag, og når man fører en mobil enhed som eksempelvis en PDA henover tagget, vil oplysninger om bilen dukke frem på PDA’ens display. Det kan være tekniske oplysninger om fabrikat, årgang og antal kørte kilometer, men løsningen tilbyder også, at man kan fremkalde multimediepræsentationer på PDA’en.

Oplysningerne hentes fra bilauktionens database og transmitteres trådløst via WLAN. Pilotprojektet omfatter implementering af Hitachi’s Air Location system , der bruges til at spore genstande via WLAN. Det betyder, at bilauktionen opnår fordele i hurtigt at kunne finde frem til en bestemt bil på udstillingsområdet. Desuden kan systemet bruges som tyveripræventivt middel, da alle WLAN opkoblede enheder på auktionsområdet kan spores.

Pilotprojektet går i luften i løbet af vinteren. RFID Vidensbank har i et tidligere indlæg omtalt lignende projekter, hvor ting kan kommunikere. Bl.a. den intelligente museumsguide TaggedX , der er udviklet herhjemme og kan opleves på Naturhistorisk Museum i Århus.

Skrevet af Joakim Ditlev kl. 22.12.2004 11:57

Trackback Pings

TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/71

Kommentarer

Skriv en kommentar




Gem oplysninger til næste gang?

(Brug af HTML er tilladt)

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net