FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
december 2004
S M T O T F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  


Seneste indlæg

Søgning

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« Den elektroniske forsegling | Oversigt | Et internet af biler »

21.12.2004


Generation 2 standarder frigivet

Kategori: Analyser/fremsyn/links

Umiddelbart lyder en annoncering af et sæt standarder ikke videre sindsoprivende. Men i RFID verdenen har softwareudviklere, hardwareproducenter og alle andre med teknisk interesse ventet i spænding på de såkaldte Generation 2 standarder. Mere end 60 virksomheder har under ledelse af EPCglobal deltaget i udviklingen af de ratificerede standarder, der i tekniske termer har harmoniseret kommunikationsprotokollen for ultra højfrekvente (UHF) chips. Det betyder, at alverdens RFID chips på UHF båndet kan aflæses, når blot udstyr og chips lever op til EPC standarderne. Det er således underordnet hvilken producent, der har produceret chips eller læser. UHF er den frekvens, som hovedparten af RFID løsninger vil blive baseret på i fremtiden, og derfor er det fundamentalt at radiokommunikationen mellem taggede objekter kan foregå problemfrit.

Generation 2 standarderne er licensfrie, oplyser EPCglobal . Virksomheden Intermec fik i sommer RFID verdenen til at skælve, da de viftende med et patent over intellektuel ejendom på UHF baserede RFID løsninger (samt 125 andre patenter) krævede sig betalt af alle der ville udvikle UHF løsninger. EPCglobal har med de nye standarder foreløbigt manøvreret udenom den juridiske klemme. Intermec har dog endnu ikke opgivet deres sag og hævder i denne pressemeddelelse , at selvom protokollen er licensfri, betyder det ikke nødvendigvis, at de færdige UHF baserede produkter også er det. Det sidste ord er næppe sagt i den sag.

I løbet af efteråret er EPCglobal’s annoncering blevet udskudt to gange. Det samme er omfattende RFID projekter, og markedet har derfor været afventende. Med frigivelsen af de nye standarder kan vi forvente mange spændende projekter i nær fremtid – specielt løsninger til forsyningskæder, hvor der skal indsamles data fra en række forskellige aktører.

Godkendte generation 2 produkter forventes på gaden i løbet af første halvår af 2005.

Skrevet af Joakim Ditlev kl. 21.12.2004 17:14

Trackback Pings

TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/70

Kommentarer

Skriv en kommentar




Gem oplysninger til næste gang?

(Brug af HTML er tilladt)

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net