FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
december 2004
S M T O T F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  


Seneste indlæg

Søgning

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« Billige tags af quartz | Oversigt | Taggede jetoner »

08.12.2004


X marks the spot

Kategori: Helt uden for kategori

Et krakkort kan være nyttigt, når man skal finde vej til et nyt sted. Men hvad gør man, hvis man skal finde en bestemt genstand? Den britiske virksomhed Ubisense har udviklet et system, der gør det muligt at spore taggede genstande med en nøjagtighed på 15 cm. Systemet, der bærer navnet Smart Space, kan ydermere fastslå lokationen på en bestemt genstand i en 3D model i realtid. Det betyder at man kan få gengivet et billede af, hvor bestemte genstande befinder sig i et lokale. Blandt de mange anvendelsesmuligheder fokuserer Ubisense primært på løsninger og services indenfor sikkerhed og sundhedssektoren.

I visionære vendinger bringer Smart Space liv til vores arbejdsrum, skriver Yenra RFID . Det tilhørende software kan analysere, hvordan rummene på en arbejdsplads bliver udnyttet, og om fysiske ressourcer som fx en lagerhal eller et mødelokale kan bruges bedre. Indenfor sundhedssektoren er der store tidsmæssige besparelser med et sådan system. Blandt fordelene kan nævnes, at personalet på hospitaler hurtigt kan finde den nærmeste blodtryksmåler, og den rigtige patientjournal kan spottes på hylden blandt tusinder af andre. Desuden kan systemet tilpasses, så alle sygeplejersker har en mobil overfaldsalarm på sig.

Præcisionen ved Smart Space er af hidtil ukendt karakter. Kombinationen af den trådløse teknologi Ultrawideband (UWB) og RFID muliggør denne nøjagtighed. UWB tåler meget mere interferens end andre trådløse teknologier, og kan i modsætning til en række andre teknikker til lokationsbestemmelse også bruges inden døre.

Ubisense har udgivet deres egen rapport , der sammenligner forskellige lokationssystemer.

Skrevet af Joakim Ditlev kl. 08.12.2004 15:42

Trackback Pings

TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/63

Kommentarer

Skriv en kommentar




Gem oplysninger til næste gang?

(Brug af HTML er tilladt)

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net