|
« Verden har brug for vagthunde |
Oversigt
| TV-omtale af overvågningssystem »
14.01.2005
Overvågning af farlige kemikalier
Kategori: Care Ware - Sundhed
NASA’s Dryden Flight Research Center har netop færdiggjort test af det kemiske lagersystem,
ChemSecure
. Testen har fundet sted over 90 dage på kemiske anlæg på Edwards Air Force Base i Californien, og resultaterne er generelt positive. Udover at holde styr på lagerbeholdningen kan ChemSecure automatisk alarmere bestemte medarbejdere ved kritiske hændelser. I tilfælde af kemisk udslip får miljøansvarlige besked over e-mail eller SMS. Er der tale om tyveri bliver et vagtvæsen kontaktet. Er den helt gal ved fx større udslip bliver basens sikkerhedsansvarlige alarmeret, og systemet vil aktivere nødprocedurer til evakuering.
ChemSecure kan deles ind i to hovedfunktioner. Det ene består af et konventionelt lagersystem, hvor alle kemiske beholdere bliver udstyret med et passivt RFID tag. I lagerets porte er der monteret RFID læsere, der registrerer enhver transport af kemikalier og konstant holder styr på den aktuelle beholdning. Den anden funktion er specifikt rettet mod kemikalierne. Microsensorer er placeret strategisk rundt omkring på faciliteterne. De registrerer temperatur, vægt, bevægelse og fugtighed og kan dermed opdage, hvis en kemisk beholder er sprunget læk.
Systemet opfanger enhver konflikt, hvilket også kan være i tilfælde hvor to neutrale kemikalier, der kan udvikle farlige kemiske reaktioner ved sammenblanding, er placeret for tæt på hinanden. Alle oplysninger om de kemiske stoffer er hentet fra
Hazardous Material Management System
(HMMS), der er det amerikanske forsvarsministeriums omfattende katalog over farlige materialer. Faciliteterne i Dryden anvender i forvejen HMMS, og gevinsten med implementering af RFID og microsensorer er den automatiske håndtering af information, der kan forbedre sikkerheden på lageret.
På trods af den succesfulde test får NASA Dryden svært ved at finansiere en fuld implementering af ChemSecure, skriver
Information Week
.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 14.01.2005 14:51
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/78
Skriv en kommentar
|