|
« Et internet af biler |
Oversigt
| Er trådløse betalingskort sikre? »
03.01.2005
Trådløse nøglekort
Kategori: Disappearing Factory - Industri
Det fortryllede oversigtskort Marauders’ Map fra Harry Potter universet er ikke længere fantasi. Virkelighedens udgave af Marauders’ Map hedder
Wavedancer
. Med løsningen kan man som i Harry Potter se, hvor alle personer befinder sig i en bygning. Derudover kan systemet opsættes, så man kan tildele unikke adgangstilladelser eller opsætte alarmer, hvis en person træder ind i et bestemt lokale eller område.
Wavedancer er en kombination af tre elementer. Bygningen kortlægges ved hjælp af antenner til trådløst netværk (WLAN), der inddeler det dækkede område i fintmaskede koordinater. Disse koordinater overføres i en softwareapplikation, hvorfra en administrator kan se en grafisk repræsentation af det afdækkede område. Herfra kan administratoren definere adgangstilladelser og alarmzoner til specifikke nøglekort. Kortene er baseret på RFID teknologi, og systemet indbefatter elektronisk styrede låse. Hermed er det muligt for personen med nøglekort at åbne en låst dør blot ved at stille sig foran den. Det gælder dog kun for de døre, som personen er blevet tildelt adgang til.
Løsningen kan finde anvendelse i fx fængsler eller lukkede institutioner, hvor det er vigtigt både at holde den stramme adgangskontrol intakt og at kunne holde opsyn med de ansatte i tilfælde af overfald. Wavedancer’s løsning udmærker sig ved at have et veludviklet administrationsinterface.
Systemer til adgangskontrol er set tidligere. Bl.a. har
Texas Instruments
lavet et universelt trådløst adgangskort til offentlige bygninger.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 03.01.2005 12:10
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/72
Skriv en kommentar
|