|
« DNA analyse med RFID |
Oversigt
| Husholdningstags »
05.04.2005
Målt og vejet
Kategori: Analyser/fremsyn/links
Når man skal implementere RFID i en virksomhed, spiller hardware og udstyr en væsentlig rolle.
RFID News
skriver, at ODIN technologies, der beskæftiger sig med de fysiske aspekter ved RFID infrastruktur, har haft 14 af de mest anvendte tags under luppen. De undersøgte tags er alle EPC godkendte UHF tags fra forskellige producenter. De bruges bl.a. af leverandører til Wal-Mart, Target og Det Amerikanske Forsvar. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvad de forskellige typer tags kan præstere.
Forskellen ligger primært i kvaliteten. Resultaterne af hvordan to forskellige tags præsterer i de samme omgivelser viser store udsving. Det skyldes at hver producent indstiller modtageren af radiosignaler forskelligt. I praksis betyder det, at nogle RFID tags fungerer dårligere i bestemte miljøer, og som
ODIN technologies
skriver i deres pressemeddelelse: Det rigtige tag til en type applikation kan være fuldstændig fejlplaceret til en anden.
Resultaterne kan nærlæses i rapporten: EPC Tag Benchmark 2005, der kan erhverves for 425 US$ for en enkeltbrugerlicens. ODIN hævder selv, at rapporten er den mest dybdegående analyse af RFID tags hidtil. Uden hverken at have læst eller modtage returkommission fra ODIN, ville jeg nok også kigge nærmere på rapporten, hvis jeg stod foran at skulle implementere RFID i en virksomhed.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 05.04.2005 10:20
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/108
|