|
« Har du den i størrelse 39? |
Oversigt
| Mobilen husker foretrukne butikker »
06.05.2005
Behov for myteaflivning
Kategori: Analyser/fremsyn/links
Norske
digi.no
og danske
comon
skrev tidligere på ugen om den voksende nervøsitet for RFID blandt den europæiske menigmand. Kildematerialet var denne let tilgængelige rapport fra
CapGemini
, som
RFID Vidensbank
tidligere har omtalt. Rapportens hovedkonklusion er imidlertid ikke, at mange frygter teknologien, som de føromtalte medier udlægger det. Derimod mener rapporten, at det manglende kendskab til teknologien giver anledning til frygt og misforståelser. Derfor er der behov for øget information til forbrugerne.
Helt konkret peger rapporten på 5 indsatsområder, der skal sikre at forbrugerne kan anerkende RFID i en grad så teknologiens potentiale kan udnyttes fuldt ud. Det drejer sig om:
* Forbrugerne skal inddrages i RFID diskussionen
* Kommunikationen med forbrugerne skal sættes i værk så tidligt som muligt og i et ikke-teknisk sprog.
* Return on Investment kan bedst realiseres, hvis virksomhederne fokuserer på forbrugerrettede fordele frem for deres egne.
* Mere faktuel information om RFIDs indflydelse på priser, privatliv, sundhed og miljø er ønsket, da det er med til at aflive myter
* Virksomhederne skal tage det roligt. Forbrugerne skal gradvist vænne sig til teknologien i takt med at kendskabet til RFID stiger.
Rapportens konklusion på de indsamlede data er et skoleeksempel på enhver teknologis paradoks. Nemlig, at folk grundlæggende frygter, hvad de ikke forstår. Et konkret eksempel på det er, at blandt de 18 % af europæere, der kender til RFID, er kun 8 % negative overfor teknologien. Unægteligt en lidt anden fortolkning end den, de skandinaviske mediers udtrykker.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 06.05.2005 13:34
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/117
De 8% skeptiske af de 18% udgør altså 1,5% af alle de spurgte. Ikke skræmmende - men hvor mange af de 82% som ikke kendte til teknologien var så skeptiske?
Skrevet af: peter Dreyer den 09.05.2005 15:43
Hvor mange skeptikere der findes blandt de 82% fremgår ikke af rapporten. Men blandt de adspurgte er flest nervøse for krænkelse af privatlivet og for at følsomme oplysninger bliver brugt af tredje part. Her bliver der tilsyneladende ikke set på, om de adspurgte kender til RFID eller ej.
Skrevet af: Joakim Ditlev den 09.05.2005 20:47
Skriv en kommentar
|