FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
juni 2005
S M T O T F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30    


Seneste indlæg

Søgning

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« Tags på alt DHL gods fra 2015 | Oversigt | RFID testcenter indviet »

20.06.2005


Generation 2 på fremmarch

Kategori: Analyser/fremsyn/links

RFID er blevet udskældt for ikke at fungere stabilt nok. Derfor har EPCglobal udviklet Generation 2 protokollen, der skal sikre en bedre ydeevne. Siden Generation 2 blev ratificeret i december 2004, har en lang række producenter af hardware og software udviklet løsninger til denne standard.

Foråret har budt på mange produktlanceringer; senest har Texas Instruments og Philips, der er markedsdominerende inden for produktion af halvledere og RFID tags, annonceret et samarbejde omkring test af Generation 2 kompatibelt udstyr. Yahoo News skriver, at samarbejdet skal sikre, at hardware kan fungere tilfredsstillende uafhængigt af producenten. For selvom hardwaren anvender en godkendt standard, kan der være stor forskel på ydeevnen af de forskellige producenters hardware.

Samarbejdet ventes at sætte skub i implementeringen af Generation 2 kompatible produkter. Den hidtil første implementering med Generation 2 blev annonceret af den tyske supermarkedskæde Metro i sidste uge, skriver RFID Journal . Systemet er en udbygning af Metro’s eksisterende RFID løsning i forsyningskæden, og med opgraderede læsere kan både Generation 1 og Generation 2 tags scannes – indtil videre i to distributionscentre.

Erfaringer fra Metro viser, at Generation 2 tags kan læses op til 10 gange hurtigere. Desuden er problemet med at læse flere RFID tags på samme tid afhjulpet med Generation 2 tags. Protokollen er således langt mere stabil end den Generation 1, men derfor også væsentligt dyrere. Spørgsmålet er så, hvorvidt virksomhederne værdsætter pris eller ydeevne, når RFID skal implementeres i forsyningskæden.

Skrevet af Joakim Ditlev kl. 20.06.2005 12:59

Trackback Pings

TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/132

Kommentarer

Skriv en kommentar




Gem oplysninger til næste gang?

(Brug af HTML er tilladt)

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net