|
« 24 karat RFID |
Oversigt
| Den digitale forsyningskæde »
29.08.2005
Med RFID på sightseeing
Kategori: Techsperience - Oplevelser
Byerne Kyoto og Shiga søsætter et pilotprojekt, hvor RFID informationsstandere bliver stillet op ved byernes seværdigheder. Det skriver
Engadget
. Til sammen bliver omkring 100 steder taggede med RFID. Meningen er, at turister kan fremkalde information om det specifikke sted – på stedet. Det sker fx gennem en PDA eller mobiltelefon, som er udstyret med RFID læser. Turisten læser på den måde på sin mobiltelefon, hvad springvandet i parken hedder og hvornår det blev bygget, når turisten nysgerrigt betragter springvandet. Mobiltelefonen henter informationer fra det mobile internet, og turisten har mulighed for at surfe videre på nettet, hvis nysgerrigheden endnu ikke er stillet.
Projektet går i gang i oktober. I Danmark findes der allerede nu lignende projekter for turister på sightseeing. Fx kan turister og andre interesserede i Århus, Odense, Esbjerg og Ribe prøve en lignende service, der anvender GPS i stedet for RFID teknologi. Innovation Lab har medvirket i projektet
Mobile Guide
. Her kan turisterne desuden følge forskellige temature, alt efter om man er interesseret i kunst, historie eller gerne vil finde attraktioner for børn.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 29.08.2005 15:47
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/149
Skriv en kommentar
|