|
« Sikkerhedsvagter med RFID armbånd |
Oversigt
| 80 øre for en tag »
14.09.2005
Tysk tyverisikring til båden
Kategori: Future Living - Fritid
De seneste fem år har en ny form for tyverisikring bredt sig blandt tyske lystsejlere. I dag har over tusind både monteret RFID tags, som giver en effektiv og relativ billig tyverisikring. Det tyske sikkerhedsfirma
C4 Marketing Service GmbH
står bag løsningen, der fungerer således:
Båden får monteret 7-10 på strategisk gode steder. Da antallet varierer, kan bådtyven ikke vide, om der stadig er tags på båden. Til systemet hører en speciel scanner, som kun repræsentanter fra C4 har adgang til. Når de aflæser en tag på båden, bliver disse data matchet op med bådens identitet i en central database. Hermed kan man se om båden tilhører den rette ejermand.
Systemet har fået så stor udbredelse, at bådejere med C4 systemet påklistrer vignetter op på stævnen. Hensigten er at skræmme potentielle tyveknægte i stil med klistermærker på bilers sideruder med advarsel om, at bilen har installeret alarm. Det giver meget god mening at informere langfingrede bådelskere, når de ikke har en chance for at vide, hvor mange RFID tags der findes på båden.
RFID Journal
har mere om løsningen
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 14.09.2005 13:10
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/154
Skriv en kommentar
|