|
« Læsere på hængeren |
Oversigt
| Overvågning giver rabat »
05.10.2005
Tags identificerer Katrinas ofre
Kategori: Care Ware - Sundhed
I det nødvendige arbejde med at identificere ofre efter orkanen Katrina får retsmedicinere hjælp af RFID teknologien.
CNN.com
skriver, at to amter i Mississippi anvender RFID tags, som retsmedicinere skyder ind under huden på ligene eller monterer i ligposerne. Det morbide anvendelse af teknologien giver bedre styr på de identificerede lig, så pårørende hurtigere kan få de jordiske rester af deres kære tilbage.
Selve RFID taggen ligger i en rød kapsel og fylder omkring 1,5 cm. Når ligene er blevet identificeret, bliver oplysningerne tastet ind i en database. RFID taggen indeholder en reference til den pågældende post i databasen. Taggen bliver skudt ind i skulderen på liget, som efterfølgende kan identificeres af andre teknikere. Det sker ved at køre en håndholdt RFID læser hen over ligposen. Det gør arbejdet lettere for retsmedicinerne, og de slipper bl.a. for at lyne ligposerne op flere gange, når liget først er blevet identificeret.
Systemet er testet på dyr! Forstået på den måde, at man i flere lande anvender det samme system til at registrere kæle- og husdyr. Bag systemet står amerikanske
VeriChip
. På deres hjemmeside kan man læse mere om systemet og se billeder af de anvendte tags.
Skrevet af Joakim Ditlev kl. 05.10.2005 14:27
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/159
|