|
« marts 2006 |
Oversigt
| maj 2006 »
25.04.2006
RFID og Privacy
Kategori: iSociety - Offentlige
Der er i de seneste år verden over investeret mange udviklingskroner i RFID-teknologien, hvilket har resulteret i en mere modnet og bæredygtig teknologi. Den generelle holdning i RFID-industrien var i starten den, at når blot teknologien var på plads, så spredtes RFID mere eller mindre automatisk.
Teknologien er dog ikke det eneste, der står i vejen for udbredet adoption. Internettet er fyldt med debatfora, blogs og hjemmesider, der udråber RFID til djævelens værk. Faktisk kan man købe flere bøger, som er mere end kritiske overfor RFID og andre teknologier med overvågningspotentiale.
Jeg vil ikke tage stilling til, hvorvidt der er hold i anklagerne eller ej. Snarere vil jeg anbefale at debatten tages op, da man ikke kommer nogle steder ved blot at lade som ingenting. Dette har MIT (Massachusetts Institute of Technology) indset og har startet en hjemmeside, som giver svar på tiltale og forsvarer RFID-teknologien.
Jeg vil snart komme med en artikel her på sitet, som bringer de væsentligste argumenter fra de to lejre frem i lyset. Indtil da kan I boltre jer nogle af de nedenstående links.
http://www.spychips.com
http://www.spy.org.uk/spyblog/
http://rfidprivacy.mit.edu/access/index.html
Skrevet af Morten Povlsen kl 08:43
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
18.04.2006
Walmart udfaser generation 1 tags
Kategori: Analyser/fremsyn/links
RFID-Teknologien er inde i en rivende udvikling, og lokomotivet er og bliver den amerikanske supermarkedsgigant Walmart. Fra og med den 30. juni 2006 udfaser Walmart generation 1 RFID-tags, hvilket betyder at deres leverandører tvinges til at skifte til generations 2 RFID-tags. Det var informationschef, Rollin Ford, der overbragte nyheden på en konference i Bentonville.
Walmart har igennem længere tid testet generation 2 tags, og har tidligere på året kontaktet alle deres leverandører for at undersøge, hvor langt de var fra at kunne implementere generation 2 tags. Nu er skæringsdatoen så fastlagt til 30. juni 2006, hvor alle leverandører skal have såvel infrastrukturen som middleware på plads.
For mere info om forskellen mellem 1. og 2. generations RFID-tags se her
Skrevet af Morten Povlsen kl 11:27
| TrackBack (0)
| Permalink
12.04.2006
Ny smart danskproduceret RFID Døgnboks
Kategori: Future Living - Fritid
Den danskejede virksomhed RFID-Solutions ApS har i samarbejde med blandt andet Cordura og Dansk Industri Optimering udviklet en ny smart døgnboks, som øger sikkerheden for bankens kunder, mens den øger bankens egen effektivitet.
Systemet der kaldes ICFCS (Intelligent Cash Flow Control System) baserer sig på RFID-teknologien. Det reducerer den tid det tager, at aflevere en pose med penge i døgnboksen, fordi kunden ikke længere behøver at huske og indtaste end kode. Kunden holder i stedet blot posen hen til døgnboksen, som så læser den indbyggede RFID-tag. Derved registreres kundens oplysninger samt beløbet, som kunden ønsker at indsætte. Desuden gives der mulighed for, at kunden kan få en kvittering af døgnboksen, som udgør et synligt bevis på at pengene er afleveret. Denne kvittering kan også sendes elektronisk pr. email eller SMS, hvis dette skulle ønskes.
Indtil videre har flere banker i København implementeret systemet, og de rapporterer om øget sikkerhed og effektivitet. Derfor er RFID-Solutions ApS nu klar til at markedsfører systemet på de europæiske og amerikanske markeder.
Skrevet af Morten Povlsen kl 17:22
| TrackBack (0)
| Permalink
07.04.2006
Byg dit eget RFID-legetøj
Kategori: Future Living - Fritid
Hvis du er teknologi-freak og på et tidspunkt har bygget modelskibe i kælderen, så er den nye bog af hackeren Amal Graafstra lige noget for dig. Bogens titel RFID Toys illustrerer i virkeligheden meget godt, hvad det hele handler om - nemlig RFID-legetøj til voksne.
Amal, der blev verdenskendt for at få indopereret en RFID-tag i hånden, giver i bogen en step-by-step guide til, hvordan man bygger 11 forskellige stykker RFID-legetøj til hjemmet eller kontoret. Man kan f.eks. bygge en hundedør, som kun lukker familiens hund ind. Amal giver også opskriften på hvordan man får lyset og/eller musikken til at tænde og slukke, når man kommer ind i et lokale.
Anvendelsesmulighederne er mange, og nu har alle muligheden for selv at bygge deres egne RFID-systemer. Desuden så har producenten Phidgets naturligvis lavet et specielt kit til bogen, som indeholder al den hardware, der skal til for at bygge systemerne.
Skrevet af Morten Povlsen kl 10:16
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
06.04.2006
RFID-Personlighed kraver op ad karrierestigen
Kategori: Techsperience - Oplevelser
Walmart annoncerede d. 5. april at Linda Dillman, der betegnes som drivkræften bag Walmarts RFID-satsning, er blevet forfremmet til "vice president of risk management benefits administration". Linda Dillman er sikret en central plads i RFID-industriens historie, da hun som generator for Walmarts storstilede RFID-projekt, der involverer det at Walmarts top-100 leverandører skal indføre RFID, alene har sat skub i hele industrien. Læs Walmarts officielle pressemeddelse her
Skrevet af Morten Povlsen kl 12:00
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
03.04.2006
Lyst til at læse mere om RFID?
Kategori: Media Species - Medier
Har du lyst til at fordybe dig i RFID-teknologien og begrebet "an internet of things", så er her et link til en fyldestgørende webbaseret bibliografi på netop dette område.
Linket er til Anne Galloway's weblog, hvor hun har samlet en række links til forskellige interessante Web-ressourcer omkring RFID. Anne Galloway er PhD studerende på Carleton Universitet, hvor hendes interesseområder er sociale og kulturelle dimensioner af IT.
Skrevet af Morten Povlsen kl 15:09
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
|