|
« Boghandel med item-level RFID åbnet i Holland |
Oversigt
| RFID Pac-Man »
04.05.2006
EPC Gen 2 tag til 5 cents
Kategori: Analyser/fremsyn/links
Prisudviklingen på RFID tags har nu ramt den magiske 5 cents grænse hvilket svarer til ca. 29,5 øre pr. stk. Hvis diverse forudsigelser omkring udviklingen af RFID på holder stik, så er der i sandhed tale om en milepæl indenfor udbredelsen af RFID.
Adskillige rapporter og eksperter har nemlig hævdet at når prisen på tags nåede ned på 5 cents, så kunne RFID for alvor tage kampen op imod den traditionelle stregkode på palleniveau. På enkeltvareniveau skal prisen dog helt ned på 1 cent pr. tag, hvilket svarer til blot 5 øre pr. tag. Dette ligger således stadig stykke ude i fremtiden, men nu er det første skridt dog taget.
Der er dog altid to sider af en sag. For at kunne købe til denne gunstige pris, så skal man investere i minimum 100 millioner tags. Hvis man køber 10 millioner tags, så er prisen i stedet 7.2 cents, mens prisen er oppe på 7.5 cents for én million tags. Dette giver unægteligt mange virksomheder svært ved at udnytte den nye prispolitik, da det sikkert er de færreste der har et sådan råderum i budgettet.
Det er den Israelske producent af RFID tags,
SmartCode
, som er ude med den nye prispolitik. Der er tale EPC generation 2 tags eller såkaldte
inlays
, som afhængig af modellen opererer mellem 860 Mhz. og 950 Mhz.
SmartCode udtaler at de allerede har tre potentielle købere, som er på nippet til at investere i 100 millioner tags.
Skrevet af Morten Povlsen kl. 04.05.2006 12:04
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/200
Skriv en kommentar
|