FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
august 2006
S M T O T F L
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    

Søgning

Seneste indlæg

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« juli 2006 | Oversigt | september 2006 »

30.08.2006


Hvordan udvikler prisen sig på RFID-tags?

Kategori: Analyser/fremsyn/links

Mange indenfor RFID-industrien har indtil nu haft den opfattelse, at hvis prisen på RFID-tags var lav nok, så ville teknologien nærmest automatisk blive udbredt. Den magiske grænse var 5,00 cent hvilket svarer til ca. 0,29 kr. og som man kunne læse i dette indlæg fra maj, så er denne grænse nu nået - eller er den? For som man også kunne læse i indlægges, så opnås den gunstige pris kun hvis man køber 100 millioner RFID-tags. IDTechEx har i en ny artikel undersøgt prisen på RFID-tags i forhold til volumen. Yderligere kommer de med en forudsigelse omkring prisen på RFID-tags fra i dag og 10 år ud i fremtiden. Om forudsigelsen holder stik – det må tiden vise.

Men hvorfor er det overhovedet interessant at vide hvordan prisen på RFID-tags udvikler? Årsagen er at en investering i RFID-teknologi langt fra kun er en økonomisk investering. Ofte medfører en indførelse af RFID ændringer i helt centrale kerneforretningsprocesser, som f.eks. produktion, salg og logistik. I dette lys foretages en investering i RFID ofte først efter flere dybdegående analyser af løsningens pris og kvalitet. I sådanne analyser tjener forudsigelser, som et godt pejlemærke mod fremtiden. Det nedenstående diagram fra IDTechEX illustrerer den gennemsnitlige prisudviklingen for alle typer tags, altså både aktive og passive. Det er alt fra meget dyre og nøjagtige tags, som bl.a. anvendes af militæret og til de billigere tags, der printes direkte på emballagen. Men da priserne på RFID-tags endnu ikke har fundet et stabilt niveau, så oplever man ofte at nogle RFID-tags sælges helt utroligt billigt, mens andre sælges til hvad der minder om overpris. Det er et uigennemskueligt marked, hvor man der kan være store udsving. Derfor indikerer den stiplede linie de laveste priser, hvor man altså ser bort fra gennemsnittet. Som det fremgår så menes prisen stadig at falde drastisk hen imod 2016, hvor det forventes at prisen vil være ca. 1,00 cent hvilket svarer til ca. 0,05 kr. Dog med det forbehold, at det her rent teknisk skal være muligt at printe RFID-tags direkte på produkter eller emballage, hvilket desværre endnu ikke er tilfældet.

RFID_Pris.jpg

Kilde: IDTechEX.com

Læs hele artiklen i sin helhed her, hvor man også finder forudsigelser indenfor forskellige brancher og anvendelsesområder.

Skrevet af Morten Povlsen kl 12:10 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

28.08.2006


RFID advarer mod kogalskab

Kategori: Care Ware - Sundhed

IT-Giganten IBM og nystartede TekVet har nu løftet sløret for et nyt RFID-system, som kan være med til at give tidlige advarsler i forbindelse med kvæg, der kan være smittet med mund og klov-syge, kogalskab eller lignende sygdomme. Det er TekVet som står bag udviklingen af systemet, som indtil videre har været tre år undrevejs.

TekVet anvender aktive RFID-tags som indsættes i dyrenes ører og indsamler og sender informationer om dyrenes placering og helbred. De aktive RFID-tags der anvendes sender informationerne trådløst over afstande på omkring 100-150 meter, så med RFID-modtagere på strategiske målepunkter kan man altid spore dyrene.

En god indikator for at et dyr ikke har det godt er f.eks. at det holder sig væk fra resten af flokken. Med denne nye type overvågning kan man bedre kontrollere om dette, mens man kan overvåge dyrenes temperatur. Informationerne sendes via en privat satellit til IBM’s hosting faciliteter, hvor de mange informationer omkring millioner af stykker kvæg kan analyseres. Efterfølgende sendes resultaterne til TekVet, som så igen gør dem tilgængelige for deres kunder via internettet.

Læs mere her

Skrevet af Morten Povlsen kl 12:50 | TrackBack (0) | Permalink

 

24.08.2006


Få 20% rabat på Smart Labels Europe 2006 Konferencen

Kategori: Arrangementer

Hvis du ønsker dybdegående indsigt i hvad der rører sig indenfor RFID, og har plads i kalenderen den 18. og 19. september, så foreslår vi her på RFIDvidensbanken, at du benytter lejligheden til at tage på Smart Labels Europe 2006 konferencen i London. Konferencen er arrangeret af IDTechEx, som har hentet talere ind fra hele verden, så det er en konferencen med et internationalt snit.

Programmet
Konference løber over to dage med omkring 50 talere fra 10 forskellige lande. De mange talere vil dække et bredt spektrum af temaer og anvendelsesområder indenfor RFID, som f.eks. sundhedsvæsenet og medicinalindustrien, detailhandelen, fødevarer og kreatur sporbarhed, lufthavne og flytrafik, logistik og produktion og item-level mærkning. I det følgende findes en kort beskrivelse af nogle af talerne indenfor de forskellige områder.

Som tidligere nævnt, så tilbyder RFIDvidensbanken.dk i samarbejde med IDTechEx 20% rabat til konferencen til læserne. Rabatten opnås ved at besøge denne side og følge anvisningerne. Skulle I have nogle spørgsmål vedrørende proceduren, så ring endelig på tlf. 24616779 eller mail til mp@ilab.dk

Konferencen koster uden rabat 1450 US dollars, men med rabat vil I få den til 1150 US dollars.

Jeg skal selv på Smart Labels Konferencen, hvilket jeg glæder mig meget til. Så måske ses vi i London og hvis ikke, så kan I regne med at få et udførligt resume her på siden ultimo september.

Læs mere om konference og programmet her

Smart_Labels_Logo.jpg

Skrevet af Morten Povlsen kl 13:08 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

16.08.2006


Item-Level RFID spås fornyet fremgang

Kategori: Analyser/fremsyn/links

Man har igen haft gang i glaskuglen hos IDTechEx og gennemført en ny analyse af markedet for Item-Level RFID og udsigterne er lovende. Item-Level RFID er RFID-mærkning af objekter på mindste niveau, som f.eks. biblioteksbøger, smykker, beklædningsgenstande og lign. Der kan altså i princippet være tale om alle typer af produkter.

Ifølge analysen fra IDTechEx, så vil Item-Level RFID-tags og systemer være det største marked fra 2007 og frem til 2016. Udviklingen vil være eksplosiv, idet man vil opleve en stigning i markedets værdi fra 0,16 milliard i 2006 og til 13 milliarder i 2016. Faktisk så siger fremskrivningen af ca. 550 milliarder objekter vil være mærkede med RFID-tags i 2016. Holder denne forudsigelse stik, så vil begrebet ”an internet of things” sikkert også være det helt nye buzz-ord.

Læs artiklen i sin helhed her

Skrevet af Morten Povlsen kl 12:14 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

14.08.2006


Ny artikel på vidensbanken

Kategori: Artikler

Der er kommet en ny artikel på vidensbanken, som omhandler det at vælge det rigtige frekvensbånd til en RFID-løsning. Det kan være lidt en jungle at finde rundt i betegnelser som LF-, HF- og UHF-tags, så nu har vi konstrueret en simpel guide, som stiller skarpt på nogle af de mest grundlæggende overvejelser, som skal foretages inden valget træffes.

læs artiklen i sin helhed her

PS: Fremover vil vi af tekniske årsager komme med en lille notits under kort nyt, når en ny artikel udkommer. Årsagen er at læsere som anvender RSS dermed også får besked herom.

Skrevet af Morten Povlsen kl 11:49 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

10.08.2006


Nyt IBM-system bekæmper forfalskning af medicinalvarer

Kategori: Care Ware - Sundhed

IBM har udviklet et RFID-system til bekæmpelse af forfalskning af medicinalvarer. Ifølge IBM er årsagen til at de har valgt at udvikle systemet, at ca. 8% af verdens medicinalprodukter er forfalskninger.

At systemet, som verificerer ægtheden af medicin, baserer sig på RFID er ikke nogen tilfældighed. Den amerikanske regering har igennem The Food and Drug Administration (FDA) udråbt RFID, som den mest lovende teknologi til bekæmpelse af forfalskede produkter.

I pressemeddelelsen fra IBM hedder det: "At IBM's system til sporing af medicinalvarer anvender RFID software, hardware og services til automatisk at indfange og spore medicinen på dets vej i værdikæden. RFID-tags indlejres i produkter på enheds-, kasse- og palleniveau og autoriserer produkter fra producenter til detailleddet over apotekter og til hospitaler. Hver RFID-tag indeholder et unikt ID-nummer, som linker til beskrivende produktinformationer som dosering, styrke, producent og udløbsdato.

For mere information om IBM og deres løsninger kan man besøge dette website: www.ibm.com/solutions/businesssolutions/sensors

Skrevet af Morten Povlsen kl 10:37 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

08.08.2006


VeriMed-systemet stiger i popularitet

Kategori: Care Ware - Sundhed

VeriMed har specialiseret sig i at udvikle meget små RFID-tags, som kan indopereres under huden og som indeholder personlige og til tider medicinske oplysninger om patienter og andre personer med deres daglige gang i den kliniske verden.

VeriMed-systemet er nu blevet accepteret af mere end 100 forskellige medicinske enheder, som snarligt adopterer teknologien. I første omgang regner man med, at hovedparten af brugerne vil være personer som lider af kroniske sygdomme, som gør dem ude af stand til at kommunikere med omverdene. VeriMed systemet kan i sådanne tilfælde være med til at sikre en hurtig identifikation af patienten samt give plejepersonalet de nødvendige medicinske oplysninger, som sikrer optimal behandling.

Hvem ved om vi om 5-10 alle har en RFID-chip i armen, som fortæller hvem vi er, hvis vi skulle blive indlagt på hospitalet i bevidstløs tilstand.

Skrevet af Morten Povlsen kl 11:28 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

04.08.2006


HP alternativ til RFID-tags

Kategori: Disappearing Factory - Industri

Hewlett-Packard (HP) har for nylig præsenteret en "micro-computer", som nogle mener vil kunne være med til at realisere visionen om "An Internet Of Things". HP kalder deres nye micro opfindelse for Memory Spot, og den er da også virkelig micro, da den kun måler mellem 2-4 millimeter i diameter. Den er med andre ord på størrelse med et riskorn.

Til forskel for en RFID-tag, som gemmer en reference til en online database, så gemmer "Memory Spot Chippen" selv alle data. Den lille opfindelse kan gemme mellem 33 kb og 512 kb afhængig af modellen, hvilket svarer til flere billeder, et meget lille videoklip eller mange siders ren tekst.

HP har ikke designet Memory Spot Chippen med et specifikt formål, da de håber kunderne vil udvikle deres egne applikationsmuligheder, men forestiller sig dog f.eks. at den kan anvendes på hospitaler til at registrere patineter og deres journaler. Læs mere om Memory Spot Chippen her.

Skrevet af Morten Povlsen kl 13:24 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

03.08.2006


Samarbejde med PackMarkedet

Kategori: Helt uden for kategori

Lige en ganske kort nyhed. RFIDvidensbanken har indgået et samarbejde med PackMarkedet, som er Danmarks mest læste emballagemagasin. Magasinet henvender sig til alle der designer, producerer eller forbruger emballage.

Aftalen går på at RFIDvidensbanken i hvert nummer af Packmarkedet har en side tilrådighed, som skal fyldes med nyheder fra RFID-verdenen. Så hvis du abbonnerer på PackMarkedet, så hold øje med vidensbankens side.

Læs mere om Packmarkedet her

Skrevet af Morten Povlsen kl 18:12 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

02.08.2006


IBM frigiver gratis RFID-software

Kategori: Disappearing Factory - Industri

IBM frigiver gratis RFID-software

IT-giganten IBM har annonceret frigivelsen af tre nye gratis RFID-software ressourcer med studerende og udviklere som den primære målgruppe. IBM håber, at frigivelsen af gratis software kan være med til at udbrede teknologien endnu hurtigere end det er tilfældet i øjeblikket, da brugerne dermed kan få indsigt i hvad RFID-systemer kan bruges til. Alle interesserede kan frit downloade softwaren på IBM’s Alphaworks site, som er dedikeret til at udbrede og udvikle nye og innovative teknologier.

IBM lægger ikke skjul på motiverne bag denne satsning, som klart er et forsøg på at øge interessen for RFID, mens det også på sigt skal være med til at uddanne flere RFID-eksperter. Flere rapporter har på det seneste angivet manglen på kvalificeret arbejdskraft, som den mest markante udfordring for RFID-industrien. Problemet med den manglende arbejdskraft er altså en flaskehals, som bør løses hurtigst muligt, og IBM tager dermed et af de forhåbentligt første skridt i den retning. IBM tilbyder som sagt tre gratis software applikationer, som hver især har deres specifikke fokus.

Den første applikation kalder de RFID Integrated Solution Enablement (RISE). Det er en grafisk værktøj, som kan anvendes til at modellere anvendelsen af RFID. Variabler og processer kan modificeres, så de simulerer hvordan RFID-data vil kunne anvendes i forskellige hypotetiske miljøer. Dette kan give studerende og udviklere en ide om, hvordan en virksomhed eller organisation vil kunne udnytte et RFID-system.

Den anden applikation kalder IBM for RFID Device Development Kit og det er essentielt en uddannelses applikation med samlinger af tekniske artikler, eksempler, cases osv. I applikationen er der ligeledes en række API’er (Applikation Programming Interface), som kan bruges til at modellere interfaces mellem RFID-hardware og IBM’s middleware.

Den sidste applikation hedder Application Level Events (ALE) Preview for RFID. Det er et program som træner udviklere i at skrive programmer, som anvender EPC-Global standarden.

Jeg har selv downloaded de tre applikationer, som jeg vil eksperimentere lidt med i den kommende tid. Jeg vil naturligvis give en vurdering af programmerne, når jeg har leget lidt med det. I mellemtiden kan jeg kun anbefale alle selv at downloade programmerne herfra.

Skrevet af Morten Povlsen kl 11:51 | TrackBack (0) | Permalink

 

01.08.2006


Sommerferien er forbi!

Kategori: Helt uden for kategori

Så er sommerferien forbi og RFIDvidensbanken vil igen blive dynamisk og opdateret med indhold fra RFIDverdenen. For mig personligt har ferien faktisk budt på arbejde - nærmere betegnet på arbejde med min hovedopgave, som naturligvis centrerer sig omkring RFID-teknologien.

Så i takt med at der i den kommende tid vil blive postet nyheder fra ind- og udland omkring RFID, så vil jeg også benytte lejligheden til at skrive nogle få bevingede ord om min afhandling.

Hvem ved måske er det netop jer læsere, som ligger inde med den viden som jeg mangler. Såfremt det er tilfældet, så skal I endelig ikke holde jeg tilbage med at komme med kommentarer, hvilket I i øvrigt naturligvis altid er mere end velkomne til.

Med venlig hilsen

Morten Povlsen
Webredaktør

Skrevet af Morten Povlsen kl 12:03 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net