|
« ”Fremtidens Hjælpsomme Mad” er skudt i gang! |
Oversigt
| RFID Ordbog – coming soon! »
12.09.2006
RFID tager skraldet!
Kategori: Helt uden for kategori
Nu kan man tage denne overskrift bogstaveligt, da omkring 500.000 skraldespande i England nu er udstyret med RFID-tags. Formålet er i alt sin enkelthed at registrere vægten af det skrald, som hver husstand smider ud. I låget på skraldespanden sidder en passiv RFID med et unikt serienummer, som identificerer husejeren. Skraldespanden vejes automatisk af renovationsvognen og vægten føres i en database på nettet, hvor hver enkelt husstands samlede affald registreres. Selvom disse data endnu kun anvendes til statistiske formål og registrering af husstandenes vaner indenfor affaldshåndtering - så frygter nogle folk i England naturligvis, at man på sigt vil anvende informationerne til at lave regler og håndhæve afgifter på affald. Desuden så har de første konspirationsteorier allerede meldt sig. Nogle websider som f.eks.
www.livescience.com
skriver blandt andet, at man i fremtiden vil kunne holde øje med alle de genstanden som folk smider ud, når man har RFID på langt flere produkter altså på Item-level.
Om der er hold i en sådan anklage vil jeg ikke engang kommentere!
Skrevet af Morten Povlsen kl. 12.09.2006 08:16
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/292
Skriv en kommentar
|