FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
december 2006
S M T O T F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Søgning

Seneste indlæg

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« november 2006 | Oversigt | januar 2007 »

30.12.2006


McRFID

Kategori: Future Living - Fritid

Den internationale burgerkæde McDonald’s har ikke opnået den position i markedet, som de har opnået ved at hvile på laurbærrene. McDonald’s strategi er at strømline alle deres aktiviteter, så de sikrer et fuldstændigt ensartet produkt og serviceniveau over hele verden. For at det kan lade sig gøre har de meget strenge regler angående håndtering af fødevarer, mens deres logistiksystem skal være i verdensklasse.

Den Danske leverandør af RFID-løsninger Lyngsoe Systems har udviklet et specielt system til sporing af fødevarer. Systemet kaldes for Catellae og er allerede blevet implementeret hos Alpha Group, som er en af Europas førende logistiske operatører indenfor særligt fødevarer. Alpha Group har blandt andet ansvaret for den logistiske infrastruktur hos McDonald’s i hele Europa.

Flere tusinde McDonald’s restauranter i mere end 33 europæiske lande modtager hver eneste dag deres leverancer fra Alpha Group’s mere end 45 distributionscentre rundt om i Europa. Lyngsoe’s Catellae system giver et overblik over alle produkter fra producenter til distributionscentre og til de enkelte restauranter.

Ifølge Lyngsoe System, så giver Catellae et realtidsbillede af en hel paneuropæisk forsyningskæde. Systemet fungerer samtidigt som et online dokumentationssystem for Alpha Group, som kan generere webbaserede rapporter, der lever op EU-regulativer for fødevaresikkerhed.

Nogle af de forskellige funktioner i Catellea
- Registrering af varer fra leverandørerne
- Håndtering af modtagelse af varer inklusiv kvalitetskontrol
- Genopfyldning på distributionscentre
- Håndtering af tilbagekaldelser af varer
- Håndtering af leveringsprocessen

På billedet nedenfor ses Catellae systemet lidt for oven.

McRFID10.jpg

Skrevet af Morten Povlsen kl 00:01 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

29.12.2006


Gasflasker med indbygget RFID

Kategori: Hub Jobs - Arbejde

De klassiske gasflasker fra BP Gas Light er nu også udstyret med RFID-tags. Der er naturligvis tale om gasflaskerne, som mange private forbrugere anvender til båden, campingvognen osv. Ved at udstyre hver gasflaske med en RFID-tag, så kan BP nu følge med i flaskens ”livshistorie”. En BP gasflaske er nemlig genanvendelig, så nu kan den følges på sin vej fra produktion til fyldestation og forbruger og tilbage igen. Hos BP kan man dermed besvare spørgsmål, som f.eks. hvornår er den produceret? Hvor mange gange har den været i cirkulation? Hvornår er den trykprøvet sidst?
På længere sigt vil den nye RFID-løsning også kunne give forbrugerne en lang række fordele, som f.eks.:

• Aldrig tomme gasbure
• Selvbetjening ved gasburene
• Kundeinformation via mobiltelefon m. RFID-læser
• Endnu højere kvalitet
• Effektiv reklamationsstyring
• Optimal distributionsstyring
• Papirløse forretningsgange


BP_Gas.jpg

Skrevet af Morten Povlsen kl 19:37 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

28.12.2006


Ny artikel på vidensbanken

Kategori:

Så er der igen lagt en artikel på vidensbanken. Denne gang er det en baggrundsartikel om Near Field Communication, som er en slags lillebror til RFID-teknologien.

Læs mere om NFC her.

Skrevet af Morten Povlsen kl 19:40 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

27.12.2006


Ny dansk rapport om RFID i byggebranchen

Kategori: Analyser/fremsyn/links

Teknologisk Institut har på vegne af Erhvervs og Byggestyrelse begået en ny rapport, som sætter fokus på RFID-teknologiens potentiale indenfor byggeriet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med eksperter og forskere fra Finland, Sverige, England og Danmark.

Rapportens hovedkonklusion er at teknologien allerede nu kan tages i anvendendelse indenfor en række områder, hvor der eksisterer en række velafprøvede løsninger. Det gælder f.eks. såkaldt facilities management, sikkerhedskontrol og tyveri, samt sporing af udstyr og enheder. Mens disse anvendelsesområder allerede er taget i brug, så er der dog en række andre områder, hvor vedvarende forskning vil kunne bringe yderligere muligheder frem i lyset.

Dette gælder især hele planlægningsprocessen inklusiv designfasen og logistikken i det enkelte byggeri, samt hele miljøsiden ved selve bortskaffelsesprocessen. Her kræves fortsat forskning og praktisk afprøvning af konkrete løsninger før dette potentiale kan realiseres fuldt ud. Ifølge rapporten er det centralt at denne forskningsproces sker i et samarbejde mellem offentlige og private instanser, idet byggebranchen ikke har en "Walmart", som kan skubbe gang i udviklingen. Derfor er det en opgave som innovationssystemet i nogen grad bør påtage sig.

Branchesturkturerne indenfor byggeriet med mange små og en række store aktører gør, at det er nødvendigt med en række demonstrationscases, som er målrettet de mange forskellige segmenter, konkluderer rapporten, som er udarbejdet med udgangpunkt i de fire lande, som har stået bag undersøgelsen.

Analysen rummer et såkaldt roadmap, som viser en række af de applikationer, som allerede eksisterer, og en række applikationer, som bør eller skal udvikles i fremtiden, hvis branchen skal kunne udnytte alle muligheder. Dette roadmap fremgår af nedenstående billede.

Download hele rapporten her.

RFID_In_Construction.jpg

Kilde: Pressemeddelelse fra Teknologisk Institut

Skrevet af Morten Povlsen kl 14:29 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

23.12.2006


Ny artikel på vidensbanken

Kategori: Artikler

Så er der igen lagt en artikel på vidensbanken. Denne gang er det et interview med Finn Zoëga fra Teknologisk Institut. Finn er til daglig chefkonsulent ved RFID-testcenteret og i interviewet giver man bl.a. sit bud på, hvor langt vi egentligt er kommet i udviklingen af RFID i Danmark.


Læs artiklen her.

Skrevet af Morten Povlsen kl 14:23 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

17.12.2006


Nyhedsbrevet fra RFIDvidensbanken ændres

Kategori: Helt uden for kategori

Til alles information, så er det er fra redaktionens side blevet besluttet at nyhedsbrevet fra RFIDvidensbanken fremover kun udsendes hver anden måned. Det betyder i praksis, at alle fremover vil modtage omkring 5-6 nyhedsbreve om året. Denne ændring skulle gerne bevirke, at de kommende nyhedsbreve vil have mere indhold og højere kvalitet, mens fokus fra redaktionens side kan lægges på opdatering af vidensbanken.

Du kan i øvrigt tilmelde dig nyhedsbrevet her, hvis du ikke er allerede modtager det.

Håber at denne ændring falder i alles smag.


Med venlig hilsen

Morten Povlsen
Redaktør - RFIDvidensbank.dk

Skrevet af Morten Povlsen kl 17:36 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

12.12.2006


To RuBee or not to RuBee

Kategori: Helt uden for kategori

Okay indrømmet, det er en lidt søgt overskrift, men ikke desto mindre er det relevant at undersøge fænomenet RuBee en smule nærmere. Siden denne "teknologi" så dagens lys, er det nemlig flere steder blevet hævdet, at den på længere sigt vil kunne udkonkurrere RFID.

Derfor er det interessant at undersøge fænomenet RuBee lidt nærmere:

RuBee er en såkaldt protokol, som er blevet "opfundet" af enginører fra Visible Assets, som er en virksomhed fra Miami, der specialiserer sig i såkaldte Asset-Tracking løsninger. En protokol er som udgangspunkt intet værd med mindre den ratificeres af en større standiseringsorganisation, som f.eks. IEEE. Dette skete netop for RuBee, som dermed hurtigt gik fra tegnebrættet til virkelighed. En protokol er et sæt regler, som bestemmer hvordan forskellige kommunikationsformer styres og ensartes. Indenfor RFID er det f.eks. frekvensbånd og lignende, som blandt andet fastlægges af IEEE (Institute of Electrical and Electronics Engineers).

Et af de kendte problemer med almindelige LF og UHF RFID-tags er, at de forstyrres af tilstedeværelsen af væsker og metaller. Radiobølger er ganske enkelt ikke særligt gode til at trænge igennem væsker og metaller. Derfor benytter RuBee protokollen kun 0.01% radiobølger og 99,99% magnetiske bølger i kommunikationen mellem tag og læser. Dette giver en række fordele særligt i forbindelse med væsker og metaller, som magnetiske bølger er mere modstandsdygtige overfor.

Denne fordel i miljøer med væsker og metaller har fået flere til at udråbe RuBee, som afløseren for RFID. Men er det nu også den fulde og hele sandhed? Nej, nok ikke sådan lige med det første. For det første så er magnetiske bølger stadig frekvenser, men RuBee opererer ved ret lave frekvenser, hvilket betyder at dataoverførselshastigheden er tilsvarende lav. Dermed kan man ikke læse særligt mange RuBee tags på samme tid med en aflæser. På steder hvor dette ikke er nødvendigt er RuBee således et glimrende valg, men hvis man er afhængig af at skulle aflæse mange tags hurtigt, så er det ikke den overlegne teknologi.

Men hvad er så løsningen?

Undertegnede er af den opfattelse, at RuBee bør betragtes som enhver anden såkaldt AutoID-teknologi. Det vil sige, at den fungerer ligesom alle andre RFID-tags, men har blot nogle fordele i specielle miljøer og nogle ulemper andre steder. Løsningen er derfor, at man altid foretager en grundig foranalyse, så man kan bestemme den rigtige tag til den rigtige løsning. Dermed vil man i fremtiden ikke opleve at en teknologi sejrer, men nærmere at flere AutoID-teknologier skal kunne fungere sideløbende i samme system.


Kilder brugt til dette blog-indlæg:
Definition af RuBee på Wikipedia
Artikel fra RFIDjournal.com

Skrevet af Morten Povlsen kl 23:09 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

10.12.2006


Elektrisk ledende nanoblæk

Kategori: Helt uden for kategori

Teknologiske kvantespring sker ikke altid indenfor et afgrænset forskningsområde. Et mere kendt eksempel er naturligvis internettet, som i sin første spæde udgave faktisk blev udviklet til militæret, men som senere skulle vise sig anvendelig indenfor mange andre områder. Men det er et sidespring forbi det handler naturligvis om RFID, som nu står til at kunne nyde godt af forskning indenfor nanoteknologi.

En gruppe forskere ved Universitetet i Birmingham har i hvert fald startet deres egen virksomhed, som producerer og sælger elektronisk ledende nanoblæk. Blækket indeholder nanopartikler, der ved påtrykning kan danne ekstremt små elektrisk ledende kredsløb. En sådan teknologi vil måske i fremtiden kunne anvendes til at udvikle ekstremt billige metoder til fremstilling af RFID-tags.

Virksomheden hedder Nanomas og sælger blækket, som består af sølv- og zinkoxid nanopartikler, der er opløst i væske. Alt afhængig af blækket vil det fungere som enten leder eller halvleder. NanoMas mener, at de omkring 2008 vil have udviklet nogle maskiner, der på en hurtigt og effektivt måde vil kunne printe deres elektrisk ledende blæk på forskellige overflader. Så før vil der formentligt ikke være produkter på markedet fra firmaet.

For flere informationer – følg nedenstående links.

Nanomas hjemmeside
Nanovidensbank.dk

Skrevet af Morten Povlsen kl 01:26 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

06.12.2006


Ny artikel: RFID med indbygget display

Kategori: Artikler

Så er RFIDvidensbanken opdateret med en ny artikel. Denne gang er det en artikel omkring Deutsche Post, som i samarbejde med en lang række virksomheder er ved at udvikle en ny teknologi, som kombinerer nye fleksible skærmteknologier med RFID, så man i princippet får en RFID-tag med indbygget skærm.

Læs artiklen her.

Skrevet af Morten Povlsen kl 02:15 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

05.12.2006


Ny dansk-norsk RFID-løsning til konferencer og events

Kategori: Hub Jobs - Arbejde

RFID anvendes ikke kun til optimering i forsyningskæder. Faktisk så findes der mange andre anvendelser til teknologien, som har sine styrker indenfor automatisk og trådløs identifikation.

Det beviser danske IDzone og norske Onkel Estrup i et nyt samarbejde, hvor de har udviklet et system, som håndterer registreringen af gæster til konferencer, events og lignende. Med systemet kan der også automatisk tages billeder af deltagerne ved eventen, mens deltagerne kan bestille blandt andet drinks i baren med et berøringsfrit RFID-kort.

RFID-systemet har allerede fået sin ilddåb ved VismaLive i OsloSpectra, som var en konference med 1300 deltagere. I fremtiden vil systemet blandt andet blive anvendt ved en event for IBM og et arrangement for ICA (som er en af Norges største detailkæder). Systemet er udviklet til at være meget mobilt, så man kan flytte det fra sted til sted. Derfor har man skulle kombinere forskellige teknologier, så man kan imødekomme flere forskellige behov og krav, som f.eks. integration af RFID og BlueTooth.

På billederne nedenfor ses systemet i aktion og under opstilling:

IMG_5705---Visma-02.jpg

IMG_5631---Visma-04.jpg

Skrevet af Morten Povlsen kl 17:32 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net