|
« Ny artikel på vidensbanken |
Oversigt
| Ny artikel på vidensbanken »
27.12.2006
Ny dansk rapport om RFID i byggebranchen
Kategori: Analyser/fremsyn/links
Teknologisk Institut har på vegne af Erhvervs og Byggestyrelse begået en ny rapport, som sætter fokus på RFID-teknologiens potentiale indenfor byggeriet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med eksperter og forskere fra Finland, Sverige, England og Danmark.
Rapportens hovedkonklusion er at teknologien allerede nu kan tages i anvendendelse indenfor en række områder, hvor der eksisterer en række velafprøvede løsninger. Det gælder f.eks. såkaldt facilities management, sikkerhedskontrol og tyveri, samt sporing af udstyr og enheder. Mens disse anvendelsesområder allerede er taget i brug, så er der dog en række andre områder, hvor vedvarende forskning vil kunne bringe yderligere muligheder frem i lyset.
Dette gælder især hele planlægningsprocessen inklusiv designfasen og logistikken i det enkelte byggeri, samt hele miljøsiden ved selve bortskaffelsesprocessen. Her kræves fortsat forskning og praktisk afprøvning af konkrete løsninger før dette potentiale kan realiseres fuldt ud. Ifølge rapporten er det centralt at denne forskningsproces sker i et samarbejde mellem offentlige og private instanser, idet byggebranchen ikke har en "Walmart", som kan skubbe gang i udviklingen. Derfor er det en opgave som innovationssystemet i nogen grad bør påtage sig.
Branchesturkturerne indenfor byggeriet med mange små og en række store aktører gør, at det er nødvendigt med en række demonstrationscases, som er målrettet de mange forskellige segmenter, konkluderer rapporten, som er udarbejdet med udgangpunkt i de fire lande, som har stået bag undersøgelsen.
Analysen rummer et såkaldt roadmap, som viser en række af de applikationer, som allerede eksisterer, og en række applikationer, som bør eller skal udvikles i fremtiden, hvis branchen skal kunne udnytte alle muligheder. Dette roadmap fremgår af nedenstående billede.
Download hele rapporten
her
.

Kilde: Pressemeddelelse fra Teknologisk Institut
Skrevet af Morten Povlsen kl. 27.12.2006 14:29
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/399
Skriv en kommentar
|