FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
december 2006
S M T O T F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            


Seneste indlæg

Søgning

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« Elektrisk ledende nanoblæk | Oversigt | Nyhedsbrevet fra RFIDvidensbanken ændres »

12.12.2006


To RuBee or not to RuBee

Kategori: Helt uden for kategori

Okay indrømmet, det er en lidt søgt overskrift, men ikke desto mindre er det relevant at undersøge fænomenet RuBee en smule nærmere. Siden denne "teknologi" så dagens lys, er det nemlig flere steder blevet hævdet, at den på længere sigt vil kunne udkonkurrere RFID.

Derfor er det interessant at undersøge fænomenet RuBee lidt nærmere:

RuBee er en såkaldt protokol, som er blevet "opfundet" af enginører fra Visible Assets , som er en virksomhed fra Miami, der specialiserer sig i såkaldte Asset-Tracking løsninger. En protokol er som udgangspunkt intet værd med mindre den ratificeres af en større standiseringsorganisation, som f.eks. IEEE. Dette skete netop for RuBee, som dermed hurtigt gik fra tegnebrættet til virkelighed. En protokol er et sæt regler, som bestemmer hvordan forskellige kommunikationsformer styres og ensartes. Indenfor RFID er det f.eks. frekvensbånd og lignende, som blandt andet fastlægges af IEEE (Institute of Electrical and Electronics Engineers).

Et af de kendte problemer med almindelige LF og UHF RFID-tags er, at de forstyrres af tilstedeværelsen af væsker og metaller. Radiobølger er ganske enkelt ikke særligt gode til at trænge igennem væsker og metaller. Derfor benytter RuBee protokollen kun 0.01% radiobølger og 99,99% magnetiske bølger i kommunikationen mellem tag og læser. Dette giver en række fordele særligt i forbindelse med væsker og metaller, som magnetiske bølger er mere modstandsdygtige overfor.

Denne fordel i miljøer med væsker og metaller har fået flere til at udråbe RuBee, som afløseren for RFID. Men er det nu også den fulde og hele sandhed? Nej, nok ikke sådan lige med det første. For det første så er magnetiske bølger stadig frekvenser, men RuBee opererer ved ret lave frekvenser, hvilket betyder at dataoverførselshastigheden er tilsvarende lav. Dermed kan man ikke læse særligt mange RuBee tags på samme tid med en aflæser. På steder hvor dette ikke er nødvendigt er RuBee således et glimrende valg, men hvis man er afhængig af at skulle aflæse mange tags hurtigt, så er det ikke den overlegne teknologi.

Men hvad er så løsningen?

Undertegnede er af den opfattelse, at RuBee bør betragtes som enhver anden såkaldt AutoID-teknologi. Det vil sige, at den fungerer ligesom alle andre RFID-tags, men har blot nogle fordele i specielle miljøer og nogle ulemper andre steder. Løsningen er derfor, at man altid foretager en grundig foranalyse, så man kan bestemme den rigtige tag til den rigtige løsning. Dermed vil man i fremtiden ikke opleve at en teknologi sejrer, men nærmere at flere AutoID-teknologier skal kunne fungere sideløbende i samme system.


Kilder brugt til dette blog-indlæg:
Definition af RuBee på Wikipedia
Artikel fra RFIDjournal.com

Skrevet af Morten Povlsen kl. 12.12.2006 23:09

Trackback Pings

TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/394

Kommentarer

Skriv en kommentar




Gem oplysninger til næste gang?

(Brug af HTML er tilladt)

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net