FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
januar 2007
S M T O T F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Søgning

Seneste indlæg

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« december 2006 | Oversigt | februar 2007 »

29.01.2007


Ny artikel på vidensbanken

Kategori: Artikler

"Vent-og-se - hvorfor det?" er den lidt kryptiske overskrift på den nye artikel, som nu kan findes på RFIDvidensbanken. Artiklen er baseret på et interview med professor Jan Damsgaard fra CBS, som til daglig forsker i diffusion af netværksteknologier, som eksempelvis RFID. Artiklen forklare i lettilgængelige teoretiske termer, hvorfor man for tiden oplever en udpræget "vent-og-se" holdning i forhold til adoption af RFID.

Læs hele artiklen her.

Skrevet af Morten Povlsen kl 14:12 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

25.01.2007


RFID Tattoo

Kategori: Disappearing Factory - Industri

Selvom verden for længst har set de første eksempler på RFID-tagging af hysdyr og kvæg, så fortjener denne nyhed alligevel spalteplads her på bloggen. En lille amerikansk virksomhed ved navn Somark Innovation nu fundet en ny, billigere og mere effektiv metode til tagging af specielt kvæg. Der er tale om chipless RFID blæk, som nu kan tatoveres direkte på kvæget. Det helt optimale i forhold til denne løsning er at RFID-taggen nu kan læses på ca. en meters afstand, hvilket er meget bedre end tidligere RFID-tags. Tatoveringen fungerer således at den laves i forskellige unikke mønstre, som efterfølgende kan aflæses på mere end en meters afstand. Fordi der er tale om en tatovering, så er løsningen samtidigt også væsentligt billigere end almindelig RFID-tags.

Læs hele pressemeddelelsen fra Somark Innovations her.

Skrevet af Morten Povlsen kl 00:07 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

19.01.2007


RFID hjælper diabetespatienter

Kategori: Care Ware - Sundhed

Der kan vist ikke herske tvivl om at RFID er en teknologi, som favner helt utroligt bredt. Seneste skud på stammen af mulige applikationer skal findes indenfor medicinalindustrien, hvor man nu er på vej med gode nyheder til diabetikere.

Nu kan man nemlig få indopereret en RFID-tag under huden, som overvåger koncentrationen af glukose i blodet. Patienter med diabetes har altid haft brug for at kontrollere koncentrationen af glukose i deres blod med jævne mellemrum. En sådan kontrol har tidligere krævet at patienten prikker sig i fingeren med en kanyle, hvilket kan være en både smertefuld og upræcis målemetode. Virksomheden Digital Angel Corporation har nu fået et patent på deres banebrydende RFID-tag, som skal indopereres under huden, men efterfølgende kan sende oplysninger om koncentrationen af glukose når som og hvor som helst.

Digital Angel Corporation er et datterselskab af den mere kendte virksomhed Verichip, som bl.a. har stået bag nogle meget kontroversielle RFID-tags, som kan indopereres under huden til f.eks. adgangskontrol-systemer. Denne måde at anvende RFID-tags er tidligere blevet kaldt for satans brændemærke af de hårdeste modstandere af teknologien, men nu er den udvikling altså vendt med den nye RFID-tags, som altså tjener et noget mere prisværdigt formål.

Læs mere om den nye RFID-tag her.

Skrevet af Morten Povlsen kl 16:49 | Kommentarer (1) | Permalink

 

18.01.2007


Ny artikel: Trådløs offentlig trafik

Kategori: Artikler

Så er der kommet en ny artikel på RFIDvidensbanken. Denne gang er det en artikel om billetsystemet til al offentlig trafik i London, som styres via et avanceret RFID-system. Systemet kaldes Oyster Card og har efterhånden været i brug i flere år, men det er de færreste der ved at det er et RFID-system.

Læs mere her.

Skrevet af Morten Povlsen kl 01:37 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

15.01.2007


RFID - nu på film

Kategori: Media Species - Medier

Ja, det er faktisk sandt - nu kan RFID-tags indbygges i film, men ikke den slags film, som man måske er vant til. Der er tale om en slags industriel husholdningsfilm, der anvendes til at pakke mindre pakker og kasser på en og samme palle, som nu udstyres med RFID-tags. Det er emballagegiganten Pliant, der står bag opfindelsen, som de har udviklet i samarbejde med producenten af nanomaterialer NovaCentrix. Pliant har ganske enkelt udstyret deres film, der også kaldes wrap, med et elektriskledende spor. Når filmen er viklet rundt om pallen, så forbindes en batteridrevet printplade, som igen er koblet til en RFID-tag, til det elektriskledende spor, så der skabes et komplet kredsløb igennem sporet. RFID-taggen er således designet, så den kun kan aflæses, hvis det elektroniske kredsløb er komplet. Ifølge Pliant, så kan deres nye opfindelse således være med til at sikre at der ikke er blevet pillet ved forsendelserne under transporten, da man ikke vil kunne aflæse RFID-taggen, hvis kredsløbet har været brudt på noget tidspunkt.

Med andre ord, så vil en ulæselig RFID-tag være en indikation af at pallen måske har været åbnet eller pillet ved, hvilket kan få køberen til at kræve den ombyttet, mens leverandøren kan opnå en forsikring om at deres produkter når sikkert frem til deres kunder. Om dette koncept holder vand vil tiden dog vise, da man paller har en tendens til at blive lidt ”hårdt behandlet” under transport.

Kilde: RFID Journal

Skrevet af Morten Povlsen kl 03:08 | TrackBack (0) | Permalink

 

10.01.2007


Boganmeldelse: RFID and Beyond

Kategori: Helt uden for kategori

Ja, når man har tygget sig igennem en bog om RFID, så bør man vel også anmelde den her på siden, så det er netop, hvad jeg har tænkt mig at gøre med:

Titel:
RFID and Beyond - Growing your business through real world awareness
Forfatter:
Claus Heinrich
Antal sider:
267

Claus Heinrich har efter denne anmelders opfattelse begået en ganske glimrende bog i “RFID and Beyond”. Bogen er ikke noget RFID-basics værk, som minutiøst forklarer hvordan RFID-systemet er opsat, hvilke frekvenser man bør vælge, osv. I stedet er den skrevet i et mere forretningsstrategisk og teoretisk perspektiv, som dog formidles i et yderst letforståeligt sprog. Derfor kan bogen anbefales til alle med en interesse i RFID i et forretningsperspektiv, mens det heller ikke er nødvendigt, at besidde nogen særlig viden om RFID inden man begiver sig i krig med bogen.

Det vil være for omfangsrigt at komme med et decideret resume eller referat i denne anmeldelse. I stedet vil jeg fokusere på, hvad der fungerer rigtigt godt og samtidigt berøre bogens tematikker.

Bogen fokuserer særligt på organisationers dataindsamling og dermed indirekte på RFID. De første kapitler er dedikerede til at undersøge begrebet "Real World Awareness" nærmere.

Heinrich definerer begrebet som: "Real World Awareness is the ability to sense information in real-time from people, IT sources, and physical objects - by using technologies like RFID and sensors - and then respond quickly and effectively".

Ifølge Henrich, så har organisationer altid forsøgt indsamle data og informationer om deres kunder og forretningsprocesser i realtid, men dette har langt fra altid været muligt, da teknologierne til en sådan dataindsamling ikke hidtil har været tilstede. Nu er RFID og sensor teknologier dog så udbredte og udviklede, at det begynder at blive en reel mulighed. Men hvordan udnytter man så denne mulighed?

Netop det er temaet for resten af bogen, som med udgangspunkt i både teoretiske afsnit, modeller, diagrammer og cases illustrerer hvorfor og hvordan virksomheder kan drage fordel af RFID-teknologien. Det kan lyde lidt som en bog i datawarehouing, men det er det dog langt fra. Dog afspejler Heinrich's baggrund som leder i tyske software-gigant, SAP, hvor han blandt andet har beskæftiget sig meget med supply chain analysis og derigennem dataindsamling.

Bogen bringer i hvert afsnit et flere interviews med personer, som har ekspertviden og indsigt indenfor det emne som behandles i det enkelte kapitel. Dette fungerer faktisk ganske godt, idet bogen derigennem skifter fokus fra teori til praksis.

Samlet set så kan jeg varmt anbefale bogen, som virkeligt fremhæver nogle interessante perspektiver ved brugen af RFID, mens det er forfriskende med en bog, som ikke er bange for at sætte RFID i nogle eksisterende teoretiske rammer.

Beskrivelse af bogen
Bogen er inddelt i to overordnede afsnit, som behandler hver deres selvstændige tema. Det første afsnit er ”Real World Awareness in Business” og indeholder de følgende kapitler.

Kapitel 1: ”Business navigation and real world awareness“
Kapitel 2: “How real world awareness will change your business”
Kapitel 3: ”The technologies of real world awareness”
Kapitel 4: ”Business process design af optimization”
Kapitel 5: ”Implementing real world awareness”
Kapitel 6: ”People, Privacy, Politics”.

Det næste tema er ”Experts in real world Awareness”, som behandles i fire kapitler.

Kapitel 7: ”Mastering the legal challenges”
Kapitel 8: ”The impact of RFID on supply chain efficiency”
Kapitel 9: ”Exploding edges and potential for disruption”
Kapitel 10: ”The X Internet unleashes real world awareness services revolution”

Bogen kan købes på Amazon.co.uk ved at følge dette link. Den koster ca. 150 kr.

Bedømmelse: 4 ud af 6 mulige RFID-tags.

RFID_And_Beyond_Blog.jpg

Skrevet af Morten Povlsen kl 00:07 | Kommentarer (1) | TrackBack (0) | Permalink

 

09.01.2007


10.000 RFID spredes rundt i Tokyo

Kategori: Analyser/fremsyn/links

Et fashionabelt indkøbsdistrikt i Tokyo ligger nu asfalt til et af verdens mest ambitiøse fremtidsprojekter. Det verdenskendte indkøbsdistrikt Ginza i blev således i december udstyret med omkring 10.000 RFID-tags og andre infrarøde sendeapparater.

Projektet går under navnet ”The Tokyo Ubiquitous Network Project” og er det hidtil mest omfangsrige projekt af sin slags i verden. De ca. 10.000 RFID-tags og infrarøde sendeapparater vil levere informationer til alle som bærer en RFID-aflæser, som er udviklet specielt til projektet. Informationerne relatere sig til deres nøjagtigt lokation, så man kan med et buzz-ord sige, at det er en slags ”location based services”, som afprøves i projektet.

Systemet virker som mange andre RFID-systemer ved at ved RFID-tag eller infrarødt sendeapparat udsender en unik kode, som matches med data, der gemmes på en server der er tilsluttet internettet. Indkøbsdistriktet er desuden udstyret med trådløst internet, som kan kommunikere med hver terminal og vise al den information, der er relevant i forhold til hver RFID-tag og dennes fysiske lokation.

Håbet er dermed, at man kan forsyne alle brugerne med f.eks. vejvisning, da man ved hvor de er placeret. Hvis brugeren går fordi en RFID-tag, så kan der f.eks. også vises informationer, som er relevante i forhold til netop de butikker, der er placeret omkring den enkelte RFID-tag. Det kan være tilbud, reklamer og lignende, som formidles via systemet. Systemet er udviklet af Tokyos Ubiquitous Computing Technology Center, som er et joint venture mellem den japanske regering og nogle af giganterne indenfor japansk elektronik, som f.eks. Fujitsu Ltd., NEC Corp., Hitachi Ltd. and NTT East Corp.

Systemet er baseret på en 3,5 tommer OLED trykfølsom skærm med en lang række forskellige netværksinterfaces, som bl.a. inkluderer RFID, infrarød og en 429 MHz trådløs forbindelse og naturligvis Bluetooth. Systemet er allerede sat op, men de første test er først programsat til at starte den 21. januar og løber herefter indtil marts måned.

Links:
Computerworld
RFIDUPDATE

Skrevet af Morten Povlsen kl 13:12 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

07.01.2007


Den intelligente plakat

Kategori: Media Species - Medier

Nu har vi jo for nylig bragt en artikel omkring NFC (Near Field Technology), så det var derfor oplagt at bringe denne nyhed. Innovision, som er leverandør af en række RFID- og NFC-løsninger, demonstrerer ved CES Showet i Las Vegas hvordan NFC kan anvendes til såkaldte Smarte Plakater.

Til dem, som ikke har planer om at tage til Las Vegas, så kommer her en beskrivelse af systemet. Ifølge Innovision, så udskiftes nutidens ”klik” med et ”Touch”, hvilket, som det fremgår, er svært oversætteligt til dansk. Pointen er dog, at man i fremtiden blot behøver at bevæge en NFC-enhed ganske tæt på en anden NFC-enhed for at kommunikere. Et eksempel:

Man kan f.eks. indbygge NFC i køreplaner ved busstoppesteder, hvilket vil gøre det muligt for enhver med en mobiltelefon med NFC, at undersøge hvornår den næste bus til deres destination kører. Af andre muligheder, som der i øjeblikket arbejdes på hos Innovision og som vil komme med på showet i Las Vegas, kan f.eks. nævnes:

En ”tag in a box” applikation, som består af en NFC mobiltelefon og forskellige NFC tags med forskellige funktioner. En NFC-tag vil f.eks. kunne programmeres med en brugermanual eller lignende, som man dermed kan se en virtuel udgave af på sin telefon, mens en kan have ringetoner eller wallpapers til telefonen eller computeren. Endeligt kan man også selv programmere sine NFC-tags, så man kan udvikle sine egne services.

Mulighederne med NFC er uendelige og hvis NFC-forum med bl.a. Nokia, Sony og Phillips kan blive enige om standarderne, så går NFC-teknologien en lys fremtid i møde.

Se mere om NFC her:
NFC Forum
RFIDvidensbankens artikel om NFC
Innovision

Skrevet af Morten Povlsen kl 17:16 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

05.01.2007


DHL udvikler temperatursensor til transport af medicin

Kategori: Disappearing Factory - Industri

Den store internationale logistikkoncern DHL har i samarbejde med en række partnere udviklet en ny type sensor RFID-teknologi specielt til medicinalindustrien. Løsningen gør det betydeligt nemmere at overvåge temperaturen i transporter, hvor temperaturen konstant skal være indenfor et bestemt interval.

En speciel RFID-tag med indbygget sensor kontrollere og dokumenterer produkternes temperatur under hele transporten. Alle data fra RFID-taggen kan hentes ved samtlige aflæsningspunkter på ruten, så både afsendere, modtagere og kontrollanter altid kan kontrollere at produkterne opbevares korrekt. Løsningen er velegnet til medicinalvarer fordi, at f.eks. vacciner ofte mister en del af deres holdbarhed, hvis de opbevares ved for høje eller lave temperaturer.

Det er naturligvis ikke verdens første sensor RFID-tag, idet andre temperatursensorer allerede findes på markedet. Det nyskabende ved den nye sensor er, at man kan aflæse data fra den uden at skulle åbne sendingen. Tidligere har man skulle placere sensoren inde under emballagen, men det er slut nu, hvor man blot skal placere sensoren tæt på produkterne. Derefter beregner sensoren slev temperaturen omkring emballagen, som så kan aflæses flere gange under transporten. Tidligere var aflæsning først mulig, når sendingen var fået til sin endelige destination.

DHL har udviklet den nye sensor i samarbejde med IBM og medicinalvareindustrien. Indtil videre har sensoren gennemgået en række succesfulde test, mens de første også har taget sensoren i alment brug.

Kilde: DHL

Skrevet af Morten Povlsen kl 13:10 | Kommentarer (0) | TrackBack (0) | Permalink

 

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net