FORSIDE
Innovation Lab Send et tip Printvenlig side Teknologisk Institut
FORSIDE
ARTIKLER ARRANGEMENTER AKTØRER ORDBOG WEBLOG NYHEDSBREV
februar 2007
S M T O T F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28      


Seneste indlæg

Søgning

Add to Technorati Favorites

Kategorier

Links

Arkiv

« RFID går i blodet | Oversigt | RFID testes i det ydre rum »

08.02.2007


Et RFID makeup-call

Kategori: Future Living - Fritid

Tre giganter, den japanske stormagasinkæde Mitsukoshi, kosmetikproducenten Shiseido og det velkendte Fujitsu, har i en fælles pressemeddelelse annonceret startskuddet til et stort RFID-projektforløb, der skal give forbrugerne et billede af fremtidens stormagasin. Et stort antal varer ved Shiseidos stande vil være udstyret med RFID-tags, og selve standen vil være udstyret med et væld af RFID-funktionaliteter, hvoraf den virtuelle makeover-maskine, 'Virtual Real-Time Makeup' angiveligt vil bringe entusiasme og en blussende shoppetrang frem i kvinder verden over.

'Virtual Real-Time Makeup'-standen sparer kvinder for at skulle vente på assistance fra en medarbejder, men måske især for at sværte ansigtet til i makeup af enhver tænkelig art, inden valget falder på det rette produkt. I stedet for at bevæge sig ud i offentligheden med 8 forskellige farver øjenskygge og et nærmest mel-agtigt look i ansigtet efter mødet med adskillige typer 'foundations', går man nu trygt af sted efter et besøg i kosmetikafdelingen.

Standeren tager et digitalt billede af kunden, og de produkter, som vedkommende gerne vil teste, holdes en ad gangen op foran RFID-læsefeltet, hvorefter de, vha. et computerprogram, vil blive vist på kundens ansigt. Læbestift efter læbestift kan prøves og opleves 'i brug', uden kunden kommer til at ligne Lotte eller Anna på en dårlig dag.

Oven i købet vil der også være 'Cosmetic Information'-terminaler udstyret med touch-screen-displays og RFID-læsefelter. Disse terminaler er bl.a. små, virale markedsføringsmaskiner, eftersom alle informationer, der kommer frem om et produkt, når det indlæses, er indtastet af de andre brugere - i ægte word-of-mouth-stil.

Havde 'Virtual Real-Time Makeup'-maskinen nu bare haft den sidste finesse indbygget, så kunden kunne sende billederne af de forskellige produkttests via WiFi til sin mobiltelefon, så hun kunne gå hjem og overveje sit køb lidt nærmere... men nuvel, projektet er spændende og omfangsrigt, så ingen brok herfra...

Læs mere om hele projektet og den virtuelle make-over-maskine her .

Artikel er venligst udlånt af LabConfidential

Makeup.jpg


Skrevet af Morten Povlsen kl. 08.02.2007 22:22

Trackback Pings

TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/433

INNOVATION LAB KATRINEBJERG | FINLANDSGADE 20 | 8200 ÅRHUS N | T. 7027 7227 | info@innovationlab.net