|
« september 2007 |
Oversigt
| november 2007 »
30.10.2007
Global RFID ROI 2008
Kategori: Arrangementer
Så er der et spændende nyt arrangement i kalenderen.
Global RFID ROI 2008 finder sted i Tyskland i januar 2008, og fokuserer (som navnet antyder) på hvordan man får et investeringsafkast(ROI) fra en RFID-implementering.
Læs mere om arrangementet i vores kalender.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 10:17
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
29.10.2007
AIM Global lancerer nyt website
Kategori: Analyser/fremsyn/links
AIM Global, der tager sig af alt, som handler om automatisk id og mobilitet, har netop lanceret et nyt opdateret website.
Der er et nyt design og nyt indhold. En af de mere interessante ting er fx podcast og videocast om både teknik og anvendelse.
Du finder podcast her.
Se websitet her.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 13:39
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
24.10.2007
Har du svært ved at vælge tøj?
Kategori: Future Living - Fritid
Er du nogensinde i tvivl om bukserne og skjorten passer sammen? Så er det bare at tage til Tyskland og shoppe.
I METRO's Galeria Kaufhof i Essen er der nemlig elektronisk hjælp at hente. Butikken er den første i verden, som er fuldt udstyret med fra ende til anden. Varerne bliver scannet når de ankommer til butikken, og når de går fra lageret til selve butikken. Her er der indbyggede læsere i vægge, borde, hylder og stativer, som både giver METRO infomation og hjælper kunderne på samme tid.
Kunderne kan fx se på en skærm hvilke størrelser og modeller der er til rådighed på en hylde, så man undgår at lede forgæves. Der er også mulighed for at udnytte et MagicMirror, som hjælper kunden med at vælge det helt rigtige outfit.
Når man er færdig med at shoppe, bliver varerne scannet ved udgangen, så betalingen kan foregå enkelt og hurtigt. Hvis nogen skulle 'glemme' at betale, bliver systemet også brugt til tyveri-kontrol.
Der er to overordnede mål med implementeringen af systemet. Det ene er at forbedre oplevelsen for kunden, det andet at få større indblik i hvordan shopping-processen foregår. Ved at forbedre kundeoplevelsen håber METRO at forøge salget, mens den større viden skal bruges til forbedringer i alle koncernens butikker.
Læs mere om MagicMirror i vores egen blog her.
Læs mere om Galeria Kauhfhof her.
Læs pressemeddelelsen om butikken.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 18:03
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
21.10.2007
Ny artikel: Fremtiden er nær!
Kategori: Artikler
Så er der en ny artikel på vidensbanken.
Når samtalen falder på RFID, drejer det sig ofte om seriøse emner som lagerstyring, reduktion af omkostninger og automatisering af processer. Spændende emner, men alligevel kedelige. Kedelige i den forstand at disse anvendelser ligger lige for.
Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvorfor en trådløs, unik identifikation kan forbedre logistiske processer. I denne artikel ser vi derfor nærmere på anderledes anvendelser af RFID, og hvordan de kan få indflydelse på vores dagligdag.
Læs artiklen her.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 17:39
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
20.10.2007
Hvem har taget skruenøglen?
Kategori: Disappearing Factory - Industri
Er der noget mere irriterende end når man ikke kan finde det man skal bruge? Store mængder af tid kan bruges på at lede, blot for at finde den ønskede genstand et helt andet sted end man troede.
Den situation er snart fortid, i hvert fald hvis det står til Advanced Research Company. De har nemlig udviklet et nyt skab, kaldet Storage+, der automatisk kan holde styr på indholdet. Enhver genstand der opbevares i skabet skal blot være udstyret med et RFID-tag, så sørger skabet for at oplyse dig om indholdet.
Brugere af skabet kan enten indtaste en pinkode eller bruge et adgangskort hver gang de skal have adgang, og så holder skabet også styr på hvem der har taget og afleveret hvad.
Der vil altså aldrig mere være problemer med genstande der bare 'forsvinder', og man behøver ikke spilde tid på at lede efter noget som ikke er der. Samtidig kan det intelligente skab bruges til automatisk at genbestille forbrugsvarer, hvis sådanne opbevares i skabet.
Læs mere om Storage+ her.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 17:26
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
18.10.2007
Aalborg-studerende gør RFID mere præcis
Kategori: Helt uden for kategori
En studerende fra Aalborg Universitet har udviklet en ny metode til at spore RFID-tags, der øger præcisionen betydeligt.
Tidligere metoder har blot konstateret om et tag er inden for rækkevidde af læseren, og har dermed en nøjagtighed på ca. 3-10m. Den studerende, bulgarske Boyan Yanakiev, har fået nøjagtigheden ned på 30cm, ved at registrere og bearbejde bevægelserne inden for læsefeltet.
Dette vil for eksempel kunne udnyttes på lufthavnes transportbånd, hvor rækkefølgen af de forskellige kufferter kan bestemmes.
Dermed kan kufferterne blive sendt de rigtige steder hen, og du undgår at skulle vente på en kuffert, som er blevet sendt til Sibirien.
Læs mere her.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 12:18
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
16.10.2007
Endnu mere RFID i november
Kategori: Arrangementer
Så er der endnu et nyt arrangement i kalenderen, og denne gang er det respekterede RFID Journal der afholder konference.
RFID Journal LIVE! afholdes nu for tredje gang i Europa, og fokuserer endnu en gang på praktisk og realiserbar brug af RFID. Du vil have muligheden for at høre hvordan førende firmaer bruger RFID til nye ting, og hvordan de implementerer systemerne.
Læs mere om konferencen i vores kalender.

Skrevet af Jonas Rungholm kl 20:50
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
15.10.2007
RFID hos de store
Kategori: Disappearing Factory - Industri
De fleste har hørt om WalMarts RFID-satsning, og HP, Boeing og det amerikanske forsvarsministerium har også søsat projekter med udforskning af RFID-muligheder for øje. Men hvordan går det egentlig med de forskellige firmaers planer? Ifølge dem selv går det ganske fint.
WalMart bekræfter at de fortsætter deres udrulning, og udvider med nye tiltag, såsom definering af 'hotspots' i butikker, hvor varerne der sælges skal være taggede. Det skulle gerne føre til øget salg, hvilket gavner både WalMart og producenten.
Boeing holder stadig fast i deres satsning, omend i et lavere tempo. Specielle krav til tags har sat deres planer i bero, men så snart teknologien er klar skal den implementeres.
Forsvarsministeriet er også ganske tilfreds, da 4000 ud af 10-15000 leverandører tagger varerne. Samtidig har de investerede i 3000 RFID-printere, for at tagge produkter som er på lager.
Selvom HP står forholdsvis alene blandt elektronik fabrikanter i deres brug af RFID, holder de på fordelene. Det er ikke for at fremme RFID at de bruger det, men kun fordi de får forretningsfordele.
Du kan læse mere om de fire firmaer og deres RFID-planer her.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 21:23
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
11.10.2007
Har du lyst til en Europæisk rundrejse?
Kategori: Arrangementer

Så er der tilføjet 3 nye arrangementer i kalenderen, alle sammen i Europa. Du har altså nu muligheden for at kombinere en spændende rejse til Paris, Berlin eller Milano, med en endnu mere spændende RFID-konference! (Hvad der så er mest spændende er måske til debat?)
Konferencerne har alle en relation til RFID, men har forskellige indgangsvinkler.
Supply Chain Risk Management 2007 fokuserer på forsyningskæden, og er målrettet ledere inden for dette felt.
RFID Show 2007 fokuserer på alt hvad der har med RFID-teknologien at gøre, og kun det. Der er mere end 70 udstillere som har med services, hardware, software, implementering osv. at gøre, og de er alle klar til at svare på dine spørgsmål.
ID World er en af de eneste konferencer i verden som fokuserer bredt på hele auto-id industrien, lige fra RFID til biometri og smart-card teknologier. Der bliver også set på både sociale, teknologiske og forretningsaspekter af de automatiske id systemer.
Alle konferencer ligger i november. Læs mere på vidensbanken.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 19:04
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
09.10.2007
RFID til kamp mod gratisaviser
Kategori: Disappearing Factory - Industri
Med de mange lanceringer af gratisaviser føler nogen traditionelle aviser sig presset. Det er i hvert fald tilfældet for The Evening Standard i England, der håber på at RFID kan løfte deres salgstal.

Avisen har netop sat et system i drift, hvor kunderne kan købe avisen ved hjælp af et RFID-kort. Fordelene for kunden er hurtigere betaling og rabat på avisen, samt gratis musikdownloads og andre rabatmuligheder rundt omkring i London. Fordelene for avisen er forhåbentlig højere salgstal, bedre kontakt til kunden, og øget indsigt i købsvaner og kundeinteresser.
Systemet fungerer ved at kunden fører kortet hurtigt hen over en læser ved avisstanden, hvorefter købsbeløbet fratrækkes kundens konto på en central database. Kortet lagrer altså ikke anden information end id af kunden. Det er dermed modsat af det kendte Oyster card (der bruges til offentlig transport), hvor beløbet fratrækkes direkte på kortet.
Det nye kort hedder Eros Reward Card, og du kan selv få et ved at besøge dette link.
Læs mere generelt om systemet her.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 21:15
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
06.10.2007
Pallernes iPod
Kategori: Disappearing Factory - Industri
Der er godt nyt til alle der har brug for en løsning til tracking på palle-niveau. iPallet er en ny type paller med indbygget RFID chip, der derfor er godt beskyttet og følger pallen hvor end den flyttes hen.
Pallerne er lavet af plastic, hvor chippen er støbt ind i. De er lette og robuste, og kan frem for alt spores således at man altid har styr på hvor de er. Hvis ikke det er nok til at overbevise dig om fordelene ved pallen, så bare se på navnet (der er i foran) og samtidig er den hvid. Så ud med de gamle træpaller, og ind med de nye plastic-rfid iPaller.
Læs mere her.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 14:08
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
02.10.2007
RFID i biler
Kategori: Future Living - Fritid
Imens diskussionerne om road-pricing og den øgede trafikmængde kører i ring herhjemme, er man i Indien klar til at indføre RFID-systemer som skal afhjælpe problemet. Den indiske regering er klar med et forslag om at gøre RFID-tags på biler obligatoriske, således at alle biler kan spores.
Systemet har to hovedformål, det skal lette politiets arbejde og regulere trafikken. Ved at spore trafikforseelser kan politiets arbejde i stor grad lettes og automatiseres, og en automatisk overvågning af den generelle trafiksituation vil gøre det nemmere at styre trafikken intelligent. Samtidig kan der indføres told-afgifter for bestemte zoner, hvor bilisterne betaler via RFID-systemet.
Læs mere her.
Skrevet af Jonas Rungholm kl 15:06
| Kommentarer (0)
| TrackBack (0)
| Permalink
|