|
« NFC på video |
Oversigt
| Problemer og muligheder for trådløse betalingsformer »
04.12.2007
Glem billetten, men husk mobilen
Kategori: Techsperience - Oplevelser
Manchester City FC har igangsat et pilot-projekt, der skal teste brugen af mobiltelefoner som billetter til fodboldkampe. Målet er både at lette tilskuernes adgang til stadion og at tilbyde loyale fans ekstra goder. Nogle af ideerne er gratis programmer eller rabatter på drikkevarer, hvis man kommer i god tid,
Klubbens stadion er allerede forberedt til projektet, da det blev udstyret med RFID-læsere i forbindelse med Commonwealth Games. Det gør, at forsøget ikke kommer til at koste klubben noget særligt, og ifølge Duncan Martin, klubbens salgschef, vil en fuld udrulning af et lignende system højst koste klubben et sekscifret beløb.
Pilot-projektet omfatter indtil videre kun 20 mobiltelefoner, men Martin satser på, at kunne udvide forsøget til flere registrerede fanklub medlemmer.
Klubben planlægger at få et fuldt udbygget system til 2009, og regner med at det vil øge loyaliteten og tilskuerantallet. Samtidig håber de, at systemet vil tiltrække sponsorer, der kan udnytte det til at tilbyde klubbens fans ekstra services eller produkter.
(via
www.silicon.com
)
Skrevet af Jonas Rungholm kl. 04.12.2007 15:12
Trackback Pings
TrackBack link til denne posting:
http://weblog.innovationlab.net/cgi-bin/mt-tb.cgi/847
Skriv en kommentar
|