NFC teknologien og RFID applikationer for forbrugere står foran et stort gennembrud i 2008.
Det er BBC’s teknologi-program ’Click’ der kommer med den påstand, efter de har valgt NFC som en af de 5 største nye teknologier i 2008. De fremhæver blandt andet teknologiens brugervenlighed og dens muligheder for kommunikation imellem vores mange elektroniske enheder, som de mest interessante egenskaber.
Overvågning af køretøjer og identificering af kørevaner for forskellige førere, har potentiale til at gavne både miljøet og et firmas økonomi.
Ifølge John Greenland, fra Telargo, kan en samlet overvågning af køretøjer, arbejdsstyrke, udstyr og varer føre til følgende fordele:
• Mindre tid i tomgang
• Advarsel mod ineffektiv kørsel
• Maximering af effektiv last
• Overblik over brændstof forbrug
• Give beslutningsgrundlag for opgradering til miljøvenlige køretøjer
• Overvågning af køretøjers mekaniske tilstand
• Overvåge dæktryk i real-time
• Optimering af ruter og planlægning
Et system baseret på RFID giver altså en øget synlighed, og dermed bedre muligheder for at mindske miljøpåvirkningen forårsaget af transport, og samtidig spare penge.
Billigere biler – det lyder lokkende. Når det samtidig kan gøres miljøvenligt, er der vel næppe nogen der har indvendinger. Det er nok derfor, at dele-bil ordninger vinder frem overalt i verden, og i øjeblikket bruges i ca. 600 byer i 18 forskellige lande. Det er selvfølgelig meget fint, tænker du nok, men hvad i alverden har det med RFID at gøre?
For de fleste ordninger er det RFID der gør det muligt at dele bilerne. Hver enkelt medlem får nemlig udleveret et smartcard eller anden genstand med indbygget tag, der bruges til at få adgang til bilerne. Når brugeren har reserveret brugsretten online, finder man blot bilen på dens faste parkeringsplads, og holder sit smartcard hen over en læser i forruden.
Læseren, der er koblet op på reservationssystemet via mobilnettet, kontrollerer om brugeren har retten til bilen, og åbner dørene hvis det er tilfældet. Nøglerne til bilen kan derefter findes i fx en kasse sikret med en pinkode, eller sommetider blot i handskerummet.
Hvis det sidste er tilfældet, er der ofte en ekstra sikring i form af en startspærre styret af RFID-systemet, således at bilen kun kan starte hvis dørene er låst op af en godkendt bruger.
Almindelige tags kan aflæses af enhver RFID-modtager, og det unikke id kan dermed i princippet kopieres. Det problem løses i nogle tilfælde ved at kryptere oplysninger, således at delebils-klubberne undgår at ondsindede RFID-teknikere kaprer bilerne, og kører derudaf til skade for både ordningerne og miljøet. Selvom det måske lyder som en lille risiko, kan vi blot henvise til det nu forhenværende chip-løse Dankort, og de sager om kopiering det afstedkom.
RFID er altså bogstaveligt talt nøglen til både billigere og grønnere biler, hvilket kun kan være en god ting i denne CO2-udslips plagede verden.
Frugt og grønt købt i supermarkeder har som regel et oprindelsesland på indpakningen, men derudover er det sparsomt med oplysninger om fødevarernes rejse fra marken eller plantagen til hylden i den lokale Netto, Fakta eller Føtex.
Denne situation kan dog ændres ved hjælp af en løsning fra InSync Software, der har fået det mundrette navn ’GreenTrace Food Safety Solution software platform.’ Udover det prangende navn, har løsningen mange andre interessante aspekter.
Den kan bringe synlighed til dyrkningen af fødevarerne, fastslå hvor lang til afgrøderne er på bestemte steder, give bedre sporbarhed og øge effektiviteten af både dyrkningen og transporten af afgrøder.
Information som før blev skrevet ned manuelt, bliver nu registreret automatisk i en central database, og er dermed både nemmere at finde og tilgængelig for flere. Et af de mest interessante formål med systemet er da også, at udnytte denne information til at effektivisere forsyningskæden, således at resurserne udnyttes bedst muligt. Dermed undgås halvtomme lastbiler, samtidig med at fødevarer ikke går til spilde fordi der ikke er lastbiler nok.
Transportmidlernes og lagrenes indretning kan også tilpasses automatisk, idet forskellig opbevaring er krævet for fx bær og salat. En svingende produktion er altså ikke noget problem.
En fremtidig kombination med temperatur- og fugtighedssensorer vil gøre systemet endnu mere effektivt, og er allerede planlagt. Kombinationen af tags og sensorer er dog ikke helt klar til brug endnu.
Det lyder som en drøm, men det er fuldstændig virkeligt. Du kan få penge for dit affald. Det eneste det kræver, er at du flytter til Philadelphia og begynder at sortere affaldet.
Sortering af affaldet er næsten blevet en sport i Philadelphia, efter et nyt system baseret på RFID er blevet indført. Hver enkelt skraldespand er nu en såkaldt ’smart cart’, med et indbygget tag, og kan dermed automatisk knyttes til de forskellige husstande.
Når skraldespandene afhentes, bliver de scannet og derefter vejet. Den tilhørende husstand får derefter et antal ’genbrugs dollars’, afhængigt af vægten af det genbrugelige skrald. De erhvervede ’genbrugs dollars’ kan så bruges hos de lokale forretninger der deltager i projektet.
Vi har altså her et eksempel på en teknologianvendelse, der bruger gulerod i stedet for pisk, og gør miljøvenlighed sjovt i stedet for en pligt. Firmaet bag systemet kalder princippet for ’econology’, fordi det gavner både miljøet og økonomien.
Kommunen sparer penge på affaldshåndtering, der indsamles information omkring affaldsmængderne således at indsamlings og opbevaringsprocesserne kan optimeres, husholdningerne får penge og de lokale forretninger får flere kunder uden at betale for reklame. Der er fordele hele vejen rundt, og det viser sig også i genbrugsprocenten for Philadelphia. Den er gået fra 6% til 90% efter indførelsen af systemet.
Måske det var en ide at indføre noget lignende her i landet. Hvis vi ellers kan finde noget fornuftigt at bruge det genbrugelige affald til? Der er jo ikke ligefrem et væld af succeshistorier på den front…
Der er nu 3 nye konferencer i kalenderen. Det drejer sig om Smart Labels, RFID Journal Live og måske den mest interessante: Internet of Things. Internet of Things konferencen er den første af sin art, og finder sted i Europa, så det er bare at komme af sted.
Det grundlæggende princip bag RFID er utrolig simpelt, og handler i realiteten ikke om andet end unik identifikation. Alligevel kan teknologien anvendes på et væld af forskellige måder.
Naturbeskyttelse er et område for anvendelse, der er vigtigt, men som sjældent får særlig meget opmærksomhed. Det er vi på vidensbankerne ved at lave om på i denne måned, og i dag er ingen undtagelse. Så hvordan kan RFID bruges til at beskytte naturen?
For det første kan man vha. RFID spore dyr. Det har været brugt i mange år til kæledyr som hunde og katte, og kan også bruges til at holde styr på fx køer. Det kan dog også bruges på vilde dyr, og dermed gøre det muligt at indsamle mere information om dem. Denne information kan bruges til at redde truede dyrearter. Fx er det norske Polar Institut i færd med at spore ca. 1000 isbjørne.
For det andet kan RFID bruges til at forbedre genbrug og optimere affaldssorteringsprocessen. Som teknologien udvikler sig og bliver billigere, vil hvert enkelt produkt blive tagget, og måske endda hver enkelt komponent.
Det vil muliggøre en automatisk sortering af affald, og samtidig kan reducere mængderne der skal sorteres. Det kan ske ved at hver enkelt komponent af fx en pc kan spores tilbage til producenten automatisk, hvorved producenten kan opkræves et beløb for genanvendelsen. Producenterne motiveres altså til at producere mere miljøvenligt!
For det tredje kan den mere traditionelle anvendelse af RFID hjælpe på miljøet. Effektivisering af transport i en forsyningskæde kan skære ned på benzinforbruget og CO2-udslip, og overvågning af hver enkelt chaufførs vaner kan hjælpe ham til at køre mere miljøvenligt. Der kan fx overvåges dæktryk, hastigheder og vægten af køretøjet. Samtidig er der også en økonomisk gevinst at hente.
Mulighederne er som sagt mange, og går ud over hvad det er muligt at beskrive her. Vi venter blot på at de bliver fuldt realiseret.
Fremtiden for RFID handler om forbrugerne, og hvilke fordele de får. Det har været et gennemgående tema her på vidensbanken den seneste tid, og det er en del af AIMglobals forudsigelser for 2008.
Nu er EPCglobal også hoppet med på vognen, og har lanceret et website målrettet forbrugere. Dets formål er at informere almindelige mennesker om, hvordan RFID og EPC kan bruges til at forbedre hverdagen, og indtil videre ser det ganske lovende ud.
Sitet er godt bygget op, der er interessant information, og frem for alt er det vedkommende og let forståeligt. Der er mulighed for at få information om mulighederne, teknologien og historien bag RFID, og sågar for at stille spørgsmål. Samtidig er der en mængde spændende og illustrative cases.
Når nu vi er ved forbrugerorienteret RFID, smider vi lige et link til en video om RFID i en boghandel. Videoen beskriver hvordan hollandske BGN har brugt RFID i deres forsyningskæde og butik, og hvilke fordele det giver.
En ny teknologi udviklet af ChipSensors gør det muligt for overfladen af en chip at måle fx temperatur, fugtighed og nogle gasarter.
Det lyder måske ikke så spændende, men de muligheder som teknologien åbner, er mange. Den nye type chip gør det nemlig muligt at integrere sensorer, signal omformere, microcontrollere, hukommelse og radio modtagere/sendere på en enkelt chip.
RFID-tags med indbyggede sensorer, kan dermed gøres langt mindre og billigere, og kan derfor anvendes flere steder end det er tilfældet i dag.
Den nye chip blev fremvist på RFID Europe 2007 messen i Cambridge. Teknologien bag chippen beskrives af ChipSensors selv således:
The patent-pending technology exploits the fact that the dielectric material in standard sub-micron CMOS comprises porous oxides and polymers; by selectively admitting or blocking ingress of the agent to be sensed, any resulting changes in electrical characteristics can be accurately detected and measured.
Afslappede køer er glade køer, og glade køer giver mere mælk.
For at give køerne mere tid til at ligge ned, og dermed slappe af, har Costa View Farms i Californien taget et nyt RFID-system i brug. Alle køer har fået et tag i øret, så de kan identificeres vha. håndholdte læsere. Disse læsere synkroniseres med en central database, der holder styr på vaccinationer, dyrlægebesøg og graviditeter for hver enkelt ko.
I stedet for manuelt at aflæse et nummer på et plastikskilt, og gennemgå en papirliste, fortæller læseren nu med det samme hvad køerne har brug for. Det mindsker antallet af fejl, og samtidig skæres tidsforbruget for gennemgangen af dyrene ned til 1/3. Hvilket selvfølgelig giver mere tid til at dyrene kan gøre hvad de har lyst til – i køernes tilfælde er det åbenbart at ligge ned og slappe af.
Tænk hvis RFID også kunne give dig 66% mindre arbejde…