En undersøgelse udført af Fraunhofer Instituttet viser, at tilfredsheden med RFID er overraskende lav. Halvdelen af de deltagende organisationer var i bedste fald delvist tilfredse med teknologiens evne til at opnå de forretningsmål de havde opstillet.
Ifølge rapporten er en stor del af problemet, at RFID projekter betragtes som rene IT-projekter, og ikke som overordnet gavnlige for en organisations forretningsprocesser. RFID har altså endnu ikke nået direktionsgangen.
Grundene hertil er svære at bestemme, men en gennemgående klage var at teknologien endnu ikke er moden. Der mangler standarder, og det er for svært at sætte et komplet system op. En øvelse der bliver gjort sværere af, at meget få leverandører kan levere en komplet pakke inkl. hardware, software og konsulentbistand.
Der er i høj grad også tale om teknologisk push i stedet for industri pull, pga. den hype der har været omkring teknologien. Mange virksomheder har altså startet RFID-projekter uden at have et klart mål, blot for at være med hvor det sker.
Der er altså stadig et stykke vej før RFID opfylder alle forventningerne, og masser af plads til leverandører der har evnerne og resurserne til at udvikle totalløsninger, der gør det nemt for kunderne.
Her på årets sidste dag vil vi her på vidensbanken se fremad. AIM Global har udpeget fem områder, hvor RFID vil ændre sig i 2008:
- Der vil komme flere innovative, praktiske anvendelser af RFID rettet mod forbrugere.
- RFID vil udbredes i større grad til mobile enheder og andre elektroniske produkter, hvilket igen vil betyde nye services til forbrugerne.
- RFID og andre trådløse teknologier vil smelte mere sammen. Her er fx tale om RTLS, GPS, sensorer osv.
- RFID vil i større grad blive brugt til at øge sikkerhed, ved brug i fx ID-kort og papirer, eller som elektroniske forseglinger på varer.
- RFID vil vinde indpas både i starten og slutningen af forsyningskæden. Dvs. at teknologien vil blive brugt fra produktionshallen til detail-butikkerne.
Med de forudsigelser ønsker vi alle et rigtig godt nytår!
Problemer og muligheder for trådløse betalingsformer
Vi har i den seneste tid fortalt om NFC-teknologien og dens fortræffeligheder. Men hvad skal der til for at udnytte den, og hvad står i vejen for udbredelsen?
Nogen af svarene findes i en ny rapport fra Aberdeen Group, der har undersøgt 225 virksomheder og deres brug af trådløse betalingssystemer.
Ifølge rapporten er den største hindring for udbredelsen, at kunderne ikke kender til mulighederne. Den vigtigste faktor for succes var dermed også at give kunderne en forbedret købs-oplevelse.
For at kunne give dem det, er en klar definering af mål og kriterier, samt en plan for opnåelse af dem, nødvendig.
Hvis du vil vide mere om hvordan du bedst udnytter trådløse betalingsformer, så
læs hele rapporten her.
(kræver gratis login)
Problemer og muligheder for trådløse betalingsformer
Vi har i den seneste tid fortalt om NFC-teknologien og dens fortræffeligheder. Men hvad skal der til for at udnytte den, og hvad står i vejen for udbredelsen?
Nogen af svarene findes i en ny rapport fra Aberdeen Group, der har undersøgt 225 virksomheder og deres brug af trådløse betalingssystemer.
Ifølge rapporten er den største hindring for udbredelsen, at kunderne ikke kender til mulighederne. Den vigtigste faktor for succes var dermed også at give kunderne en forbedret købs-oplevelse.
For at kunne give dem det, er en klar definering af mål og kriterier, samt en plan for opnåelse af dem, nødvendig.
Hvis du vil vide mere om hvordan du bedst udnytter trådløse betalingsformer, så
læs hele rapporten her.
(kræver gratis login)
I fredags fortalte vi om det Hollandske supermarked C1000's NFC pilotprojekt. Vi har nu fundet en video der demonstrerer systemet, og dermed viser fordelene ved mobil betaling.
Videoen varer ca. 3 minutter, og er bestemt et kig værd for alle RFID-interesserede.
Motorola har ikke tænkt sig at se passivt til, imens Nokia uddeler NFC-godbidder. De har nu allieret sig med Vivotech, og er dermed klar til selv at diske op med diverse lækkerier inden for de mobile betalingsformer.
Vivotech er erfarne inden for NFC, og kan derfor give Motorola den ekstra ekspertise de har brug for til at lancere deres egne NFC-mobiler. Vi venter spændt på at se resultatet.
En sund skepsis er udmærket at have, og i forhold til NFC teknologien er det nok også fornuftigt. Så i stedet for blot at læse om mulighederne i den fagre nye mobile verden, har du nu muligheden for at se demonstrationer af NFC med dine egne øjne.
Det eneste det kræver er, at du er i nærheden af NFC zonen på Cartes 2007 konferencen i Frankrig. Konferencen finder sted netop nu, og repræsenterer en unik chance for selv at opleve hvad NFC er i stand til, inklusiv mobil betaling, personlige reklamer osv.
Så grib din mobiltelefon, og lad den få mindreværdskomplekser i selskab med morgendagens teknologi. Det er bare at komme af sted!
Vi fortalte i går om Nokia første NFC mobil, og tilsyneladende har Kyocera også opfanget nyheden. De har nemlig indgået et partnerskab med Inside Contactless om at integrere deres NFC løsninger i Kyoceras telefoner.
RFID og mobiltelefoner virker som skabt for hinanden, og indeholder et potentiale for mange spændende og brugbare anvendelser. Især Near Field Communication standarden er ved at få vind i sejlene, hvilket også var den generelle stemning på den netop overståede RFID World i Boston.
Ifølge Computerworld var deltagerne på konferencen optimistiske med hensyn til integrationen af RFID og mobiltelefoner, både som NFC-enhed og som bærbar RFID-læser. Især NFC mulighederne blev fremhævet, med eksempler som hurtig betaling af benzin og nem aflæsning af blodsukkerniveau for diabetes patienter.
Hold øje med vidensbanken i den kommende måned, hvor vi fokuserer ekstra meget på de mobile muligheder i RFID-teknologien.
Det største spørgsmål omkring RFID er, hvordan man udnytter mulighederne til en værdiskabelse. En nominering som stregkodens afløser førte naturligt nok til et fokus på back-end processer som lagerstyring og supply chain management. Selvom der har været mange succeser på dette område, har udbredelsen af RFID ikke været helt så hurtigt som forventet, og prisen på tags er derfor ikke faldet så meget som håbet.
Hvad gør man så, hvis man er i RFID-industrien? Ifølge Brendon Ouimette (fra Frost&Sullivan) fokuserer man på at skabe nye fordele i stedet. For hvis man får flere fordele, gør det ikke noget at prisen er højere.
Da RFID endnu ikke er udbredt til alle virksomheder, har udviklingen af nye anvendelsesområder været centreret omkring applikationer, som ikke kræver kommunikation imellem virksomheder, og samtidig giver slut-brugeren store fordele. Kort sagt, en øget opmærksomhed på front-end muligheder.
Som eksempler nævner Brendon systemer til overvågning af butiks-kampagner, smart-displays til smykker og intelligente medicinskabe(som vist på billedet). Yderligere eksempler er MagicMirror, DSB Rejsekort og de intelligente fødevarer, som tidligere omtalt på vidensbanken.
Disse eksempler giver en ligefrem og umiddelbar værdi for slutbrugerne, og har dermed potentiale til at fortroliggøre dem med RFID-teknologien. Hvis den fortrolighed og tillid opstår, vil man også være mere tilbøjelig til at investere i back-end systemer, og derved indfri forventningerne til udbredelsen af RFID.
Nu bliver RFID både større og stærkere. Hvor de fleste andre firmaer sigter mod mindre tags, går Intermec nu den modsatte vej. De har netop lanceret deres Large Rigid tag, der er større og mere robust end traditionelle tags. Det kan modstå diverse kemikalier og temperaturer fra -40 til 121 grader.
Samtidig har det en stor rækkevidde med en wide band UHF antenne. Så hvis du har brug for et tag som kan bruges overalt uden at gå i stykker, har Intermec nok hvad du har søger.
For den som spekulerer over hvor man skal satse på RFID, er svaret måske Kina. Ifølge en ny rapport fra IDTechEx er Kina nemlig det største RFID-marked i verden, med en værdi på ca. 1.9 milliarder dollar.
En stor del af denne værdi skyldes Kinas beslutning om at indføre ID-kort med indbyggede RFID-tags. Ialt skal der bruges 6 milliarder dollars på projektet, hvilket inkluderer både kort og den nødvendige infrastruktur.
Denne store investering betyder dog også, at markedet i Kina vil falde i værdi efter projektet er gennemført. Men mon ikke der stadig vil være basis for en satsning på RFID i Asien og Kina?
Hører du til det nyhedshungrende segment, som hver dag surfer rundt på mange forskellige websites for de seneste nyheder, så er der godt nyt på vej. Der er nemlig mulighed for at få et samlet overblik over alle nyhedskanaler på et sted. Det hele hjælpes på vej af de såkaldte RSS-feeds, som de fleste større nyhedssites benytter.
På Innovation Lab understøtter alle vores vidensbanker og Lab Confidential RSS-feeds. Hermed kan du undgå at surfe rundt på forskellige vidensbanker for at se efter nyheder. De bliver leveret automatisk på din skærm, men det stopper naturligvis ikke ved Innovation Lab. Alle Danmarks større dagblade har også RSS-feed. Det samme gælder også eksempelvis DR.
For at komme i gang med at bruge RSS-feeds skal du anskaffe dig en såkaldt RSS-reader. De findes i både off- og onlineversioner. Af onlineversioner kan nævnes Google Reader og Bloglines, som begge er gratis. I bunden er der linket til en step by step-guide til Google Reader af Kim Elmose.
Når readeren er installeret eller kontoen oprettet, kan du abonnere på de sites, der har et logo som det på billedet. Der kan også stå RSS-feed eller XML på sitet. Det virker på samme måde. Du behøver derfor aldrig mere at surfe rundt forgæves for at se om der er nyt indhold. Din RSS-reader sørger for, at du altid er opdateret.
For at du kan få godt indhold i din RSS-reader har vi listet alle Innovation Labs RSS-feeds nedenfor, så du er sikker på at blive godt opdateret fra starten af.
Som de fleste nok er klar over har EPC Gen2 standarden gjort det muligt at kombinere tags og læsere fra forskellige fabrikanter. Det har dog stadig været et problem at få læsere til at kommunikere informationerne videre, da hver fabrikant har haft forskellige interfaces for tilslutning til netværk eller computere.
Det problem er dog ved at blive overvundet ved hjælp af den såkaldte LLRP(low level reader protocol) standard. Syv større organisationer er gået sammen om at lave et udviklingskit, således at det bliver nemmere at udvikle applikationer til at tale med læsere. Samtidig behøver man ikke længere at skrive forskellig kode til hver enkelt læser, da de følger LLRP standarden.
Dette er et vigtigt skridt på vejen mod udviklingen af nye måder at bruge RFID på, samt nemmere opsætning i form af plug-n-play.
Innovation Lab viste i projektet Fremtidens Hjælpsomme Mad, at RFID i fødevarer kan bruges til meget andet end logistik. Det kræver dog at der er RFID-tags på de enkelte fødevarer. Det ser dog ud til at dette krav kan blive opfyldt i fremtiden.
Ifølge en ny rapport fra IDTechEx vil fødevaresektoren blive en af de vigtigste områder for RFID, og vil i 2017 repræsentere en værdi på $5,8 mia. Samtidig spås det størstedelen af beløbet vil gå til item-level tagging.
Den høje pris for RFID tags er for mange firmaer den største barriere for implementering, så der er derfor interesse for hvornår prisen kommer ned.
Ifølge en ny artikel på CRM Buyer vil de største prisfald komme fra større udbredelse af teknologien og dermed større produktion. Den større udbredelse vil dog ifølge artiklen først komme når firmaer ser bort fra udgifterne ved teknologien og i stedet ser på hvilke fordele implementering af RFID kan give.
Et fashionabelt indkøbsdistrikt i Tokyo ligger nu asfalt til et af verdens mest ambitiøse fremtidsprojekter. Det verdenskendte indkøbsdistrikt Ginza i blev således i december udstyret med omkring 10.000 RFID-tags og andre infrarøde sendeapparater.
Projektet går under navnet ”The Tokyo Ubiquitous Network Project” og er det hidtil mest omfangsrige projekt af sin slags i verden. De ca. 10.000 RFID-tags og infrarøde sendeapparater vil levere informationer til alle som bærer en RFID-aflæser, som er udviklet specielt til projektet. Informationerne relatere sig til deres nøjagtigt lokation, så man kan med et buzz-ord sige, at det er en slags ”location based services”, som afprøves i projektet.
Systemet virker som mange andre RFID-systemer ved at ved RFID-tag eller infrarødt sendeapparat udsender en unik kode, som matches med data, der gemmes på en server der er tilsluttet internettet. Indkøbsdistriktet er desuden udstyret med trådløst internet, som kan kommunikere med hver terminal og vise al den information, der er relevant i forhold til hver RFID-tag og dennes fysiske lokation.
Håbet er dermed, at man kan forsyne alle brugerne med f.eks. vejvisning, da man ved hvor de er placeret. Hvis brugeren går fordi en RFID-tag, så kan der f.eks. også vises informationer, som er relevante i forhold til netop de butikker, der er placeret omkring den enkelte RFID-tag. Det kan være tilbud, reklamer og lignende, som formidles via systemet. Systemet er udviklet af Tokyos Ubiquitous Computing Technology Center, som er et joint venture mellem den japanske regering og nogle af giganterne indenfor japansk elektronik, som f.eks. Fujitsu Ltd., NEC Corp., Hitachi Ltd. and NTT East Corp.
Systemet er baseret på en 3,5 tommer OLED trykfølsom skærm med en lang række forskellige netværksinterfaces, som bl.a. inkluderer RFID, infrarød og en 429 MHz trådløs forbindelse og naturligvis Bluetooth. Systemet er allerede sat op, men de første test er først programsat til at starte den 21. januar og løber herefter indtil marts måned.
Teknologisk Institut har på vegne af Erhvervs og Byggestyrelse begået en ny rapport, som sætter fokus på RFID-teknologiens potentiale indenfor byggeriet. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med eksperter og forskere fra Finland, Sverige, England og Danmark.
Rapportens hovedkonklusion er at teknologien allerede nu kan tages i anvendendelse indenfor en række områder, hvor der eksisterer en række velafprøvede løsninger. Det gælder f.eks. såkaldt facilities management, sikkerhedskontrol og tyveri, samt sporing af udstyr og enheder. Mens disse anvendelsesområder allerede er taget i brug, så er der dog en række andre områder, hvor vedvarende forskning vil kunne bringe yderligere muligheder frem i lyset.
Dette gælder især hele planlægningsprocessen inklusiv designfasen og logistikken i det enkelte byggeri, samt hele miljøsiden ved selve bortskaffelsesprocessen. Her kræves fortsat forskning og praktisk afprøvning af konkrete løsninger før dette potentiale kan realiseres fuldt ud. Ifølge rapporten er det centralt at denne forskningsproces sker i et samarbejde mellem offentlige og private instanser, idet byggebranchen ikke har en "Walmart", som kan skubbe gang i udviklingen. Derfor er det en opgave som innovationssystemet i nogen grad bør påtage sig.
Branchesturkturerne indenfor byggeriet med mange små og en række store aktører gør, at det er nødvendigt med en række demonstrationscases, som er målrettet de mange forskellige segmenter, konkluderer rapporten, som er udarbejdet med udgangpunkt i de fire lande, som har stået bag undersøgelsen.
Analysen rummer et såkaldt roadmap, som viser en række af de applikationer, som allerede eksisterer, og en række applikationer, som bør eller skal udvikles i fremtiden, hvis branchen skal kunne udnytte alle muligheder. Dette roadmap fremgår af nedenstående billede.
Hvis du ikke lige helt har styr på RFID-teknologien og gerne vil have et hurtigt overblik, så kommer her lige et link til google video, hvor Intermec har sammenstykket er 10 minutters video omkring teknologien. Man skal naturligvis igennem en smule reklame for Intermec, men alt i alt, så er det er ganske oplysende og godt opbygget video, som dog har et tydeligt snært at USA i sig:)
vil det vanskelige være at finde balancen mellem design og information, mener Felix Helander fra Rexam. Rexam er producent af emballage til konsumentvaremarkedet og har længe fulgt udviklingen indenfor RFID, hvor det naturligvis er udsigten til RFID på produktniveau, som driver deres interesse for teknologien. Ifølge Helander, så vil fordelene ved RFID gruppere sig under fire overskrifter, som er marketing, sikkerhed, funktionalitet og hurtigere og nemmere indkøb.
Hurtigere og nemmere indkøb relaterer sig naturligvis til visionen om, at man måske engang vil kunne gå igennem kassen, som automatisk scanner alle varer, men den vision ligger mange år ude i fremtiden. Lidt mere jordnært og nutidigt, så nævner han, at nogle apoteker i Chicago sætter RFID-tags på produkterne, så særligt ældre og svagtseende kunder kan downloade instruktionerne på internettet. De digitale informationer kan afhøres og skal ikke nødvendigvis læses på en indpakning med ofte meget små bogstaver. Det er denne form for funktionalitet og hjælp i forbindelse med formidlingen af informationer, som relaterer sig til produktet og dets anvendelse, der vil kunne give store fordele for slutbrugerne oplevelse af produktet. Han mener, at en fremtid hvor emballagen kommunikere med forbrugeren ikke er så langt væk, men vil dog desværre ikke gå i dybden med hvilke pilotprojekter, de har gang i for tiden. Han udtaler dog, at det er i samspil med kunderne at emballageproducenterne skal udvikle nye og innovative emballageløsninger.
Så tilbyder Aim Global nu podcasts og videoer direkte på deres website. En god og innovativ ny måde at formidle viden om RFID, så jeg vil da klart anbefale at man kigger forbi deres side, som du finder
her
. De forskellige podcasts er f.eks. med nogle af deres mange medlemmer, som til daglig implementerer RFID, så det er særdeles relavante informationer. Det gode er naturligvis, at de forskellige podcasts kan downloades i MP3 format, så man kan lytte til dem f.eks. på vej hjem fra arbejde.
AIM Global er global sammenslutning af producenter af AUTOID-systemer, som arbejder for udbredelsen og integrationen af AutoID-teknologier, osm f.eks. stregkoden og ikke mindst RFID.
Eufori, hype eller opskruede forventninger. Alle tre ord beskriver årene fra 2000 og frem til 2003, hvor RFID blev udråbt som stregkoden afløser. Man kunne læse adskillige rapporter og såkaldte white papers, som lovpriste teknologiens fantastiske potentiale. Opskuede forventninger til nye teknologier er dog ikke noget nyt fænomen. Således udgiver Gartner Group en gang om året en rapport, som placerer fremspirende teknologier på en kurve, som indikerer graden af hype, som omhylder dem. I figuren herunder ses kurven fra juli 2006, renset for øvrige teknologier, så kun RFID på henholdsvis item- og case/pallet-niveau illustreres.
Kilde: Gartner Group 2006
Som det fremgår af kurven, så vurderer Gartner, at RFID på både produkt- og palleniveau er på vej ned i through of disillusionment (skuffelsens dal). Denne fase defineres af Gartner, som ”teknologier falder ned i ”skuffelsens dal” fordi de ikke indfrier forventningerne og hurtigt bliver umoderne. Som en konsekvens dropper pressen emnet og teknologien”. Man kan altså ud fra nuværende placering på kurven være foranlediget til at tro, at teknologien ikke har slået igennem og vil blive droppet. Men ifølge Gartner, så gennemløber alle nye teknologier på et eller andet tidspunkt alle kurvens fem faser, så der vil altid være en periode med skuffelse og uindfriede forventninger. Et mere centralt spørgsmål er der i den forbindelse, hvor lang tid en teknologi er om at gennemløbe faserne og nå det hellige land, som betegnes produktivitetsplateauet.
Om dette er sandt eller ej skal her være usagt. Faktum er dog, at teknologier som i dag for alvor er slået igennem har været igennem skuffelsens dal. Det måske bedste eksempel er E-Business, som Gartner i efteråret 1999 forudsagde, var på vej ind i en periode med skuffelse og uindfriede forventninger. En forudsigelse som skulle vise sig at holde stik, idet dot.com boblen som bekendt bristede i foråret 2000. Siden da har E-Business dog langsomt bevist sit værd, og er nu godt på vej op ad kurven imod produktivitetsplateauet.
Som det fremgår kurven, så vurderer Gartner at der vil gå endnu omkring 5-10 år før RFID på produkt- og palleniveau når produktivitetsplateauet. Inden da vil RFID skulle helt ned og vende i skuffelsens dal for herefter at bevæge sig op ad slope of enlightment (oplysnings bakke). Oplysningens bakke defineres af Gartner på følgende måde, ”selvom pressen måske har stoppet med at fokusere på teknologien, så vil virksomheder forsætte op ad ”oplysningens bakke” og eksperimentere for at forstå teknologens fordele og praktisk applikationer”.
Med andre ord så udfases teknologier som oftest ikke blot fordi, at de i en periode ikke indfrier forventninger. Især ikke hvis de i tilstrækkeligt omfang støttes virksomheder. Set i dette lys kan man hævde at RFID er godt rustet til en periode, der er præget af skuffelse og uindfriede forventninger. Teknologien skubbes nemlig frem af store internationale virksomheder, som Walmart, Tesco, Metro, IBM, SAP, Oracle og Microsoft.
Mange indenfor RFID-industrien har indtil nu haft den opfattelse, at hvis prisen på RFID-tags var lav nok, så ville teknologien nærmest automatisk blive udbredt. Den magiske grænse var 5,00 cent hvilket svarer til ca. 0,29 kr. og som man kunne læse i
dette indlæg
fra maj, så er denne grænse nu nået - eller er den? For som man også kunne læse i indlægges, så opnås den gunstige pris kun hvis man køber 100 millioner RFID-tags. IDTechEx har i en ny artikel undersøgt prisen på RFID-tags i forhold ti
Her på årets sidste dag vil vi her på vidensbanken se fremad. AIM Global har udpeget fem områder, hvor RFID vil ændre sig i 2008:
Det største spørgsmål omkring RFID er, hvordan man udnytter mulighederne til en værdiskabelse. En nominering som stregkodens afløser førte naturligt nok til et fokus på back-end processer som lagerstyring og supply chain management. Selvom der har været mange succeser på dette område, har udbredelsen af RFID ikke været helt så hurtigt som forventet, og prisen på tags er derfor ikke faldet så meget som håbet.
Nu bliver RFID både større og stærkere. Hvor de fleste andre firmaer sigter mod mindre tags, går Intermec nu den modsatte vej. De har netop lanceret deres Large Rigid tag, der er større og mere robust end traditionelle tags. Det kan modstå diverse kemikalier og temperaturer fra -40 til 121 grader. 
Hører du til det nyhedshungrende segment, som hver dag surfer rundt på mange forskellige websites for de seneste nyheder, så er der godt nyt på vej. Der er nemlig mulighed for at få et samlet overblik over alle nyhedskanaler på et sted. Det hele hjælpes på vej af de såkaldte RSS-feeds, som de fleste større nyhedssites benytter.
