Hvordan bør man bruge RFID, og hvad skal man passe på? Det har EU en mening om, og har udarbejdet en række ’guidelines’ der efter planen skal implementeres til sommer.
Et udkast til anbefalinger kan allerede ses nu. Nogen af de mest interessante er:
- Indvirkning på privatliv bør undersøges inden RFID applikationer implementeres
- Organisationer bør udpege en ansvarlig medarbejder for vurdering af indvirkning på privatlivet
- Resultater bør offentliggøres
- Organisationer og industrien generelt bør udarbejde ’codes of conduct’
- Skilte bør signalere til offentligheden hvor og hvornår der bruges RFID
- Et standard logo bør udvikles til skiltene
- RFID applikationer bør udnytte den nyeste sikkerhedsteknologi
- Detailhandelen bør give forbrugerne mulighed for at undgå RFID, og forbrugerne bør ikke stilles dårligere hvis de ikke ønsker RFID
Det er altså rettesnore, der drejer sig meget om beskyttelse af forbrugere og privatlivets fred. Intentionen er dog ikke at skabe frygt, men det modsatte. Hvis alle fordele og ulemper bliver offentliggjort, vil forbrugerne være mere tilbøjelige til at stole på teknologien.
Det går galt. Så simpelt er det, hvis man skal tro de mange sci-fi film. På en eller anden måde skal menneskeheden nok få ødelagt verden, hvad enten det er robotter der overtager, eller genmodificerede sygdomme der slår os ihjel.
På samme måde er der mange, der gerne vil gøre RFID til den store trussel mod samfundet. Det vil føre til overvågning, både fra staten og store griske firmaer. Alt hvad vi gør, vil blive registreret, og vi vil blive bombarderet med spam, hvor vi end befinder os. Vores privatliv vil stort set forsvinde, og politistaten vil lure om hjørnet.
Et alternativ til dette dystre billede kunne være et samfund, hvor forbrugere vil være i stand til at få oplyst alle detaljer om de produkter de køber. Der vil være færre forfalskede produkter, og færre vil blive syge af at spise fordærvet mad. Hospitalerne vil blive effektiviseret, og ingen vil få forkert medicin pga. journalfejl. Vi vil forurene mindre pga. effektiviseret transport, og vi vil genbruge bedre pga. nemmere sortering.
Så hvilket af disse scenarier vil blive realiseret?
Virkeligheden vil nok ligge et sted midt imellem. RFID vil hverken udradere privatlivet, eller redde hele verden. Men mange af de positive visioner kan blive virkelighed, og er allerede ved det. Så er det op til os alle sammen at udnytte mulighederne, imens vi holder et vågent øje med dem som kan finde på at misbruge dem.
Hvis du vil vide mere om fremtiden med RFID, kan du smutte over til
RFID Journal,
hvor grundlæggeren Mark Roberti kommer med sine holdninger til spørgsmålet.
340 gange om dagen. Så ofte må passagerer i Københavns lufthavn kaldes til gaten over højttalerne, fordi de ikke er der til tiden. Det vil et nyt RFID-system dog nu lave om på.
Ved at udstyre passagerer med tags, og spore dem via 19 antenner rundt omkring i lufthavnen, kan deres position bestemmes. Når afgangen nærmer sig, kan de passagerer som ikke er i nærheden af gaten få en sms som påmindelse. Hvis de ikke har en mobil, kaldes over højttalerne, men kun i det område hvor passagererne befinder sig.
Den åbenlyse fordel ved systemet er selvfølgelig færre forsinkede fly. Derudover er der og også økonomiske fordele for lufthavnens butikker, idet passagererne kan opholde sig længere tid i transitområdet. Samtidig kan vagtplaner lægges mere nøjagtigt, da bevægelsen af passagerer kan overvåges.
Systemet skal testes af SAS om ca. en måned. Hvis det bliver godt modtaget, kan det evt. udvides til tagging af bagage og bedre bemanding af security.
Det lyder som en drøm, men det er fuldstændig virkeligt. Du kan få penge for dit affald. Det eneste det kræver, er at du flytter til Philadelphia og begynder at sortere affaldet.
Sortering af affaldet er næsten blevet en sport i Philadelphia, efter et nyt system baseret på RFID er blevet indført. Hver enkelt skraldespand er nu en såkaldt ’smart cart’, med et indbygget tag, og kan dermed automatisk knyttes til de forskellige husstande.
Når skraldespandene afhentes, bliver de scannet og derefter vejet. Den tilhørende husstand får derefter et antal ’genbrugs dollars’, afhængigt af vægten af det genbrugelige skrald. De erhvervede ’genbrugs dollars’ kan så bruges hos de lokale forretninger der deltager i projektet.
Vi har altså her et eksempel på en teknologianvendelse, der bruger gulerod i stedet for pisk, og gør miljøvenlighed sjovt i stedet for en pligt. Firmaet bag systemet kalder princippet for ’econology’, fordi det gavner både miljøet og økonomien.
Kommunen sparer penge på affaldshåndtering, der indsamles information omkring affaldsmængderne således at indsamlings og opbevaringsprocesserne kan optimeres, husholdningerne får penge og de lokale forretninger får flere kunder uden at betale for reklame. Der er fordele hele vejen rundt, og det viser sig også i genbrugsprocenten for Philadelphia. Den er gået fra 6% til 90% efter indførelsen af systemet.
Måske det var en ide at indføre noget lignende her i landet. Hvis vi ellers kan finde noget fornuftigt at bruge det genbrugelige affald til? Der er jo ikke ligefrem et væld af succeshistorier på den front…
Tvivl om en fødevares holdbarhedsdato kan snart være fortid. Et EU støttet projekt kaldet
Chill-On
, har udviklet en prototype, der forbinder tid-temperatur sensorer med RFID-tags, og dermed gør det muligt at overvåge, præcis hvilke temperaturer en vare har været udsat for.
Denne viden kan derefter bruges til at beregne en mere præcis holdbarhed for den givne vare, og dermed sikre både forbrugernes maver og den bedst mulige udnyttelse af varerne.
Prototypen virker indtil videre kun med aktive tags, men projektets mål er at få det til at virke med passive tags, samt reducere størrelsen så meget at den kan bruges med såkaldte smart labels.
Der er altså potentiale til at udnytte fordærvelige varer langt bedre end i dag. I første omgang på lagre og i butikker, men på sigt (måske) også i hjemmene. Forestil jer blot, at i stedet for det rituelle snif af den åbne mælk, spørger man blot køleskabet til råds, og finder dermed ud af om der er nogen farer ved indtagelsen.
På Filippinerne er de trætte af trafikpropper. Derfor tager busselskaberne i Manila nu RFID i brug for at styre busserne bedre, og dermed mindske trafikmængden.
Hver enkelt bus skal udstyres med et RFID-tag, som kan bruges til at registrere deres position. Afhængig af passagermængden skal hver enkelt bus kontrolleres af systemet, således at kun den nødvendige mængde busser kommer til hvert stoppested.
Samtidig kan systemet også bruges til at finde ud af om nogen chauffører snyder, ved at blive for længe ved nogen stoppesteder, og til at afsløre uofficielle busser.
Det virker som om, at der er lidt mindre styr på bus-situationen i Manila, end der er i Danmark. Men det kan være at det ændrer sig nu, når de tager den nye teknologi i brug.
Hvad gør man, hvis man har brug for at spore ting vha. RFID, og der ikke er noget elektricitet i nærheden? Hvis der er sol, installerer man selvfølgelig sol-drevne læsere.
Det har både den amerikanske hær og det colombianske logistik firma Emprevi gjort. De bruger begge teknologi fra Savi Technology, der fungerer udelukkende ved brug af solens energi. RFID-læserne bliver fx installeret på pæle langs med veje, og kan dermed aflæse tags på biler eller varer der passerer forbi.
Dansk firma bruger RFID til at forebygge højresvingsulykker
Det danske firma See-mi er i gang med udviklingen af et system, der skal forebygge højresvingsulykker. Systemet bygger på RFID teknologien, der udnyttes til at få cykler til at kommunikere med lyssignaler. See-mi beskriver selv systemet således:
'Når en cykel nærmer sig et kryds sendes et signal fra cyklen til en modtager installeret på lyssignalet i krydset. Derved aktiveres et specialdesignet lyssignal, som er placeret i lastbilchaufførens øjenhøjde. Signalet fortæller ham, at der er cyklister på hans højre side eller foran lastbilen og at han derfor skal være ekstra opmærksom.'
Systemet kræver altså, at der installeres specielle lyssignal, samt at hver cykel udstyres med en batteridrevet RFID-tag. Du behøver dog ikke at tage hverken mit eller See-mi’s ord for at systemet virker, du kan opleve det selv.
Der er nemlig netop nu et forsøg (med offentlig støtte) i gang i Grenå. Lyssignaler er sat op ved 7 udvalgte kryds, og testes af ca. 300 cyklister. Der er endda mulighed for at melde sig som forsøgsperson, hvis man bor i Grenå.
Projektet er et fantastisk eksempel på innovation i Danmark, der har mulighed for at øge sikkerheden i trafikken, og samtidig hjælpe lidt på miljøet. For jo sikrere det bliver at tage cyklen, jo mere tilbøjelig er man vel til at lade bilen stå?
Hvis du nogen sinde har haft svært ved at finde vej i London, er det bare at anskaffe en NFC-mobil.
Transport for London
er netop nu i gang med at afprøve et nyt system, der skal guide passagerer rundt i den offentlige trafik. Systemet hedder VORTRIX(Visualization of Real-time Transport Interchange), og er baseret på intelligente plakater, såkaldte smart-posters. Plakaterne er indtil videre kun opsat på Blackfriars station.
Hver plakat indeholder et tag med en web-adresse, som NFC-telefonen kan aflæse. Suppleret med information om brugerens destination, kan programmet på telefonen downloade rute- og køreplaner fra web-adressen, baseret på tidspunktet og plakatens placering. Brugeren kan derefter se præcist hvor og hvornår den næste bus eller tog går i den rigtige retning.
Hvis ikke brugeren indtaster en destination, viser telefonen i stedet en liste over attraktioner i nærheden, og instruktioner for hvordan man kommer derhen.
Bliver afprøvningen af systemet en succes, regner Transport for London med at udvide systemet til alle stationer. Yderligere håber de at udvide systemet med trådløse betalingsmuligheder.
Hvad gør man hvis man har brug for at vide, hvor ens medarbejdere befinder sig? Man investerer i Polycom SpectraLink telefoner, der udover at være WiFi telefoner, også har indbygget RTLS(Real Time Location System).
Det vil sige, at firmaer kan holde styr på telefonens position, og dermed også medarbejderens opholdssted. Systemet er ikke ment som en Big Brother teknologi, men som en hjælp til firmaer, hvor det er vigtigt at kunne finde medarbejdere hurtigt. Det kan fx være en specialist i en medicinsk sammenhæng, eller en sælger med specifik viden.
Systemet kan også fordele standard meddelelser afhængig af lokation, således at medarbejderen der kan reagere hurtigst får beskeden. En egenskab, der fx kan gøre det muligt, at tilkalde den nærmeste sælger i en butik, ved blot et tryk på en knap.
Læs mere om systemet hos
Polycom
eller deres partner
Ekahau.
For dem som altid er på farten er der nu godt nyt. Carthexis har nemlig udviklet en RFID-læser med indbygget Bluetooth, som dermed kan kommunikere trådløst med alle andre Bluetooth produkter. Samtidig har den en lagerkapacitet til flere tusind aflæsninger, således at den kan bruges uden et link til et større system. Produktet kaldes IDBlue, har størrelse og vægt som en kuglepen og passer derfor lige i en lomme.
IDBlue er tiltænkt anvendelse i områder der kræver identifikation og sporing af emner der kræver menneskelig interaktion. Der kan fx være tale om hospitaler, hvor der er behov for registrering af medicin og prøver.
Hvad har RFID, trafik og hastighed med hinanden at gøre? Nu tror du måske at det handler om overvågning af bilister der kører for hurtigt, men i virkeligheden er det noget helt andet. Russel Shaw fra ZDnet har nemlig fundet på en ny anvendelse af RFID, der skal hjælpe de mennesker som ikke har så meget fart på, nærmere bestemt ældre eller gangbesværede fodgængere.
Hans ide går ud på at udstyre disse personer med et RFID tag, som derefter kan registreres af en læser i et lyssignal. Tiden med grønt lys kan dermed forlænges, således at fodgængeren ikke strander midt på gaden med bilerne flyvende om ørerne.
Om ideen er praktisk anvendelig er ikke helt klart, da der er nogen åbenlyse forhindringer. Omkostninger, læseafstand og unødig overvågning træder frem som de første. Derudover kunne et lignende system baseret på almindelige tryk-knapper måske fungere lige så godt, og være langt billigere.
Det er dog et eksempel på en anderledes anvendelse af RFID, som bestemt er værd at nævne. Måske er der endda nogen her i Danmark som har lyst til at arbejde videre med ideen?
Hvis man rejser meget på tværs af landegrænser og samtidig kører i bil, vil man måske finde det praktisk at kombinere sit pas og kørekort i en enhed. Det er nu muligt for beboere i Washington der rejser ofte imellem USA og Canada.
Ved hjælp af et RFID-kørekort med Gen2 tags, kan rejsende lade deres pas blive hjemme, og blot vise(eller scanne) deres kørekort. Indtil videre vil kørekortene være del af et pilotprojekt der kører indtil medio 2009. Man kan dog forestille sig at dette projekt kan være forløber for mange lignende forsøg med alt-i-et RFID-kort til personlig identifikation.
IBM svarer nu igen på de mange privacy bekymringer, som er opstået i kølvandet på den opmærksomhed RFID har fået i medierne. Derfor har de introduceret en ny RFID-tag, som forbrugeren kan "delvist" ødelægge efter købet af et RFID-tagget produkt. Taggen, som af IBM har fået navnet en clipped-tag, har den egenskab, at forbrugeren kan rive en del af antennen af taggen, så den efterfølgende kun kan sende oplysninger trådløst over ganske få centimeter. Clipped Tag fra IBM har for nylig vundet en Innovation Adward fra Wall Street Journal, hvilket indikerer at den ikke er skudt helt forbi tidens trend.
Princippet i den nye clipped tag er illustreret i det nedenstående diagram. Som det fremgår af diagrammet, så er princippet nogenlunde simpelt. Ved køb af et RFID-tagget produkt kan forbrugeren vælge at rive halvdelen af antennen af, så RFID-taggens rækkevidde reduceres kraftigt. UHF har normalt en rækkevidde på op imod 10 meter, men med en reduceret antenne er rækkevidden nærmere et par centimeter. Dermed kan f.eks. TV'et eller computeren sagtens står derhjemme uden at man behøver bekymre sig om at tyve f.eks. kan scanne ens hus på afstand for værdigenstande. I samme stil så behøver man ikke bekymre sig om, at butiksassistenten kan se hvad man har på af tøj, som er nogle af de scenarier der ellers er blevet stillet op.
Den nye clipped tag er blot en måde at beskytte privatlivet imod den nye bølge af pervasive computing (IT i alting), som vi står overfor med udsigten til at RFID på item-level for alvor slår igennem indenfor måske blot ganske få år. En række andre metoder er også blevet foreslået som f.eks. EPC Global's "Kill Command", hvor RFID-taggen bliver slået ihjel i det øjeblik et produkt forlader forretningen. Problemet ved denne løsning er at RFID-taggen aldrig vil kunne tændes igen, hvilket ødelægger muligheden for at anvende RFID-taggen i udviklingen af nye kundeservices eller som integrerede garantibeviser og til reklamationer. Dette undgås med den nye clipped tag, som dog i sagens natur heller ikke er problemfri, idet der er jo en del håndarbejde i at rive antenner af alle de varer man køber. Men måske er det heller ikke ligefrem nødvendigt, at flå antennen af dåsen med flåede tomater. Måske er det kun nødvendigt med specillet grupper af produkter, som man ikke er interesserede i, at alle ved man har. Derfor er dette også blot en løsning blandt flere, som i den seneste tid er udviklet for at imødekomme kravet om privatlivet i en RFID-fremtid.
I filmen nedenfor kan man se den nye Clipped Tag i aktion i en video fra IBM på youtube.com
Tilbage i juli måned annoncerede vi i et
indlæg
, at EU havde iværksat en online høring om RFID. Nu er resultatet af denne høring udkommet i form af en rapporten fra kommissionen, som kan downloades
her
.
Online-høringen har modtaget rekord stor opbakning, hvor ikke mindre end 2190 personer har udfyldt et online spørgeskema, hvilket i EU-regi er rekord for en sådan type høring.
Her får du serveret de vigtigste konklusioner fra rapporten:
Sikring af den rersonlig integritet
Ikke overraskende så spiller sikringen af den personlige integritet en central rolle i rapporten. Frygten for at virksomheder vil anvende RFID til at kortlægge og overvåge forbrugernes adfærd et punkt som bekymrer mange af de adspurgte. Ikke mindre end 55% af de 2190 personer som deltog i høringen var af den opfattelse, at der måtte lovgivning til på netop dette område, mens kun 15% mente at branchernes selvregulering var tilstrækkelig.
Rapporten slår dog samtidig fast, at der er en del hype omkring den egentlige mulighed for overvågning. Rapporten fremhæver f.eks.
Not all RFID applications introduce privacy concerns. Many applications that are perceived to be privacy invasive are not feasible now and are unlikely to become so within the next 10-15 years. There may be a role for FP7 with regard to scoping out potential issues and policy options for these future applications.
There is a need to differentiate between areas of RFID application. If end users are not involved, such as in many supply chain applications, use is generally safe and privacy is not an issue.
Use of data in the pharmaceutical sector is already strongly regulated. There does not seem to be a need for additional regulation, but rather for more uniform regulation between Member States.
Udfordringerne i fremtiden
Rapporten lægger sig faktisk på mange måder op ad konklusionerne i en dansk rapport fra Teknologirådet, som udkom tidligere på året. Der peges i begge rapporter på nogle af de samme fremtidige udfordringer, som f.eks, at forbrugerne skal have kontrol over alle data og være i stand til at kunne deaktive RFID-tags.
Læs i øvrigt
denne artikel
omkring teknologirådets rapport.
Nu har alle muligheden for at deltage i amerikanske Sybase iAnywhere’s RFID-universitet, hvor de i øjeblikket har åbnet for registreringer til 2. semester. Det er helt og aldeles gratis at deltage og man modtager undervisning i form af webcasts, software samt teknisk materiale. Man skal dog registrere sig for at deltage, hvilket man kan gøre
her
.
Der er på 2. semester i alt fire undervisningssessioner, som er:
- Vælg den rigtige RFID-tags (17. oktober 2006).
- Sporing af værdifulde genstande i ét system (2. november 2006).
- Mobil RFID – fra håndholdte til gaffeltrucks (16. november 2006).
- Opnå 100 % læsbarhed med generation 2 (dato ikke fastsat).
Man får samtidig også adgang til hele 1. semester af RFID-universitetet, som ligger online, så man blot kan downloade det.
Så hvis man har lyst, så er det i hvert fald en mulighed for at komme på den virtuelle skolebænk.
Der arbejdes i øjeblikket på højtryk verden over på at indsætte RFID i kampen mod forfalskning af produkter. Det seneste skud på stammen er DVD'er, som nu ser ud til at kunne beskyttes mod forfalskning ved hjælp af RFID-teknologien.
Det er U-Tech, som er et datterselskab af den digitale medie producent Ritek Group og dets partnere RiRF Technologies Corporation og IPICO Inc, som har løftet sløret for deres nye Chip-on-Disc (COD) system. Systemet kan identificere enhver DVD eller anden optisk disk ved at indlejre RFID-tags i dem.
COD-systemet godtgører ægtheden af DVD'en og sporer dens bevægelser igennem dens livscyklus fra forsyningskæden og til forbrugeren. Dermed bliver det et slags anti-pirat apparat og kan forhindre at en illigal kopi af en DVD bliver afspillet på en afspiller, som er udstyret med den rigtige teknologi. Teknologien skal naturligvis udbredes, men udsigterne er positive, da de indlejrede RFID-tags kan scannes både hurtig og effektivt. Derved ser det ikke ud til at skabe nogle ekstra omkostninger, hvis man implementerer systemet, hvilket ellers ofte stopper udbredelsen af lignende løsninger imod forfalskning af produkter.
Endnu mangler COD-systemet at blive ordentligt gennemtestet, men systemet vil uden tvivl blive velmodtaget af musik- og spilindustrien, som længe har kæmpet mod pirater. Du kan læse mere om COD-systemet på de følgende sider:
RFID anvendes i stadig stigende grad som et middel imod forfalskning af varemærker, hvilket er et voksende problem for mange virksomheder. Paul Fox fra amerikanske Proctor & Gamble Gillette udtalte forleden ved Smart Labels Konferencen i London følgende om problemet, som anslås at stå for ca. 7 % af verdenshandelen eller ca. 500 milliarder dollars:
Hvis man ikke har et problem med forfalskning af ens produkt,
så har man nok ikke et ret succesfuldt produkt.
Forfalskning er et problem indenfor mange produktgrupper som f.eks. software, medicinalvarer, elektronik, tøj, smykker og ure for blot at nævne nogle stykker. Der gøres mange tiltag for at undgå, forebygge og opdage forfalskning af varemærker. Paul Fox erkender dog at forfalskningerne ofte ligner de originale produkter utroligt meget. Han har set forfalskede Gillette barberblade, hvor emballagen faktisk være pænere og i bedre kvalitet end på deres originale produkter. Årsagen var at den originale emballage blev fremstillet af genbrugskarton, mens den forfalskede emballage var af almindelig karton, hvorved kvaliteten af trykket blev forbedret. Han har ligeledes set hologrammer på forfalskede produkter, som faktisk var mere sofistikerede end de originale.
Paul Fox mener at RFID kan være en af løsningerne på problemet. RFID-teknologien har nemlig en række gode egenskaber, som kan sættes direkte ind i kampen mod forfalskning. Han fremhæver især evnen til at kunne autorisere og spore produkter, som værende de to absolut vigtigste. I første omgang kan RFID skabe gennemsigtighed i forsyningskæden, så man kan sikre sig at produkter og materialer kommer derfra hvor man tror. Man behøver således ikke længere stole blindt på alle led i forsyningskæden, som det tidligere har været tilfældet. Senere i processen håber han at slutbrugerne vil kunne gå online og sikre sig at det produkt de har købt rent faktisk er originalt.
Men kan en RFID-tags ikke også bare kopieres eller forfalskes? Jo, selvfølgelig kan de det, men det er dog langt mere vanskeligt og kan langt lettere opdages. Med RIFD er alle produkter unikke og de enkelte data om dem ligger gemt i en online database. Derfor vil man nemt kunne kontrollere om der eksisterer flere end ét produkt med samme unikke ID-nummer.
Nu har RFID-teknologien fået det blå stempel i vores naboland Sverige. Det Svenske parlament har nemlig vedtaget, at man fremover skal gennemføre afstemninger i parlamentssalen via RFID. Hidtil har alle medlemmer af Rigsdagen kun kunne stemme, når de rent fysisk var på egen plads i salen, men det er nu fortid med den nye løsning. Ved hjælp af de trådløse adgangskort som medlemmerne af Rigsdagen i forvejen havde fået udleveret, så kan de i fremtiden stemme fra en hvilken som helst plads i salen. Der sættes nemlig RFID-læsere op i salen, som kan genkende deres adgangskort og skelne dem fra hinanden, så hvert enkelt medlem stadig er unikt identificeret på tidspunktet for afstemningen.
Senatet i den amerikanske stat Californien har nu vedtaget en række forholdsregler i forbindelse med brugen af RFID-teknologien. Det er frygten for at borgernes ret til privatliv krænkes, der har fået en række lobbyer til at arbejde på lovforslaget, som nu blot mangler Guvernørens underskrift for at blive vedtaget.
Lovforslaget skal sikre at borgerne i Californien har kontrol over de personlige oplysninger, som kommer til at være tilgængelige i deres kørekort, bibliotekskort og andre Id-kort. Årsagen er at man i Californien er begyndt at anvende RFID-tags i mange Id-kort, hvilket i princippet gør det muligt at stjæle disse oplysninger trådløst med en RFID-læser. Denne slags vil være umulig at opdage, da man ikke længere behøver at have hænderne ned i folk lommer. Guvernør Arnold Schwarzenegger har indtil den 30. september til at underskrive loven, så den officielt træder i kraft.
RFID-industrien venter i spænding på at Kina præsenterer deres egne standarder for RFID. Kina annoncerede nemlig for godt to måneder siden, at de er i færd med at udvikle egen hardware, software og standarder indenfor RFID. Kina tilkendegav at deres standarder ville følge de internationale ISO-standarder for RFID, mens de lidt mere kommercielle EPC-standard protokoller slet ikke blev nævnt. Derfor frygter store dele af RFID-industrien, at der nu vil opstå en konkurrencesituation mellem EPC-standarden og den nye Kinesiske pendant. Det er naturligvis helt centralt for AutoID teknologier, som f.eks. RFID, at de kan anvendes på kryds og tværs af landegrænser. Det skal være muligt at aflæse de informationer, som er tilgængelige via emballagen hvad enten man befinder sig i Canada eller Kina. Derfor mener flere analysebureauer, som f.eks. ABI Research, at man fra Kinesisk side er alt for sent ude med en ny standard. Den generelle holdning er derfor, at presset fra vestlige kunder på Kinesiske leverandører vil være så stort, at man i praksis ikke vil kunne konkurrere med EPC-standarderne.
Ikke desto mindre, så er Kina er et enormt marked, som i disse år åbnes mere og mere for vestens virksomheder. Derfor vil man måske opleve, at nye Kinesiske standarder vil kunne vinde et vidst indpas – ikke mindst hvis de viser sig at være bedre en EPC-standarderne på nogle områder. Hvad Kineserne trækker op ad hatten vil dog snart vise sig, da de forventes meget snart at offentligt deres nye RFID-strategi. En egentlig dato for offentliggørelsen er dog endnu ikke fastlagt. Et er dog sikkert - de nye Kinesiske standarder vil stille større krav til vestlige virksomheders vidensniveau, hvis de vil gøre sig gældende på det kinesiske marked. Krav som ikke mindst gør sig gældende for virksomheder indenfor emballageindustrien.
Eu har i det seneste års tid haft RFID højt oppe på dagsordenen. Det er udformningen af en europæisk politik på RFID-området, som har fået en central position, som bl.a. har betydet at websitet
www.rfidconsultation.eu
har set dagens lys. Nu tager EU så endnu et skridt i retning af at få borgernes holdning til teknologien. Det sker med oprettelsen af et online spørgeskema, hvor alle interesserede kan give deres mening tilkende. Du kan finde spørgeskemaet
her
.
Man kan udfylde spørgeskemaet mellem den 3. juli og den 17. september 2006. Herefter vil svarene blive analyseret, mens man også vil tage input fra konferencer og lign. i betragtning inden der udformes en politik på området, som ventes at være klar omkring årsskiftet.
Det går galt. Så simpelt er det, hvis man skal tro de mange sci-fi film. På en eller anden måde skal menneskeheden nok få ødelagt verden, hvad enten det er robotter der overtager, eller genmodificerede sygdomme der slår os ihjel.
Ved at udstyre passagerer med tags, og spore dem via 19 antenner rundt omkring i lufthavnen, kan deres position bestemmes. Når afgangen nærmer sig, kan de passagerer som ikke er i nærheden af gaten få en sms som påmindelse. Hvis de ikke har en mobil, kaldes over højttalerne, men kun i det område hvor passagererne befinder sig.
Sortering af affaldet er næsten blevet en sport i Philadelphia, efter et nyt system baseret på RFID er blevet indført. Hver enkelt skraldespand er nu en såkaldt ’smart cart’, med et indbygget tag, og kan dermed automatisk knyttes til de forskellige husstande. 
Tvivl om en fødevares holdbarhedsdato kan snart være fortid. Et EU støttet projekt kaldet
På Filippinerne er de trætte af trafikpropper. Derfor tager busselskaberne i Manila nu RFID i brug for at styre busserne bedre, og dermed mindske trafikmængden. 
'Når en cykel nærmer sig et kryds sendes et signal fra cyklen til en modtager installeret på lyssignalet i krydset. Derved aktiveres et specialdesignet lyssignal, som er placeret i lastbilchaufførens øjenhøjde. Signalet fortæller ham, at der er cyklister på hans højre side eller foran lastbilen og at han derfor skal være ekstra opmærksom.'
Hvis du nogen sinde har haft svært ved at finde vej i London, er det bare at anskaffe en NFC-mobil.
Det vil sige, at firmaer kan holde styr på telefonens position, og dermed også medarbejderens opholdssted. Systemet er ikke ment som en Big Brother teknologi, men som en hjælp til firmaer, hvor det er vigtigt at kunne finde medarbejdere hurtigt. Det kan fx være en specialist i en medicinsk sammenhæng, eller en sælger med specifik viden. 
For dem som altid er på farten er der nu godt nyt. Carthexis har nemlig udviklet en RFID-læser med indbygget Bluetooth, som dermed kan kommunikere trådløst med alle andre Bluetooth produkter. Samtidig har den en lagerkapacitet til flere tusind aflæsninger, således at den kan bruges uden et link til et større system. Produktet kaldes IDBlue, har størrelse og vægt som en kuglepen og passer derfor lige i en lomme.
