RFID, robotter, katastrofer, kort og myrer. Alle har de noget til fælles. En tysk forskergruppe er nemlig i færd med at udvikle et system, der kan kortlægge et katastrofeområde vha. RFID-robotter der opfører sig ligesom myrer.
I en katastrofesituation, som fx efter en orkan, er det vigtigt at få et hurtigt overblik, hvilket normalt opnås ved at grupper af personer bevæger sig rundt i området, og markerer om forskellige områder og bygninger er sikre, farlige eller lignende.
Med eksisterende metoder, i områder hvor GPS ikke kan anvendes, er nøjagtigheden ca. 150 meter. Ved at anvende passiv RFID kan nøjagtigheden nedbringes til 10 meter, og med aktiv RFID helt ned til 1 meter. Proceduren er kendt som SLAM (simultaneous location and mapping), og giver aktionsledere et uundværligt overblik, ved at give nøjagtige oplysninger kædet sammen med positioner.
Men hvor kommer robotterne ind i billedet? Ved at køre efter personerne der ligger tags ud, registrere hastighed og retning samt oplysninger på tagget, kan de videregive meget nøjagtig information til aktionslederne. De fungerer altså ligesom myrer, der følger et ’duftspor’ som fortæller hvor artsfæller (i dette tilfælde mennesker) har været.
Er din hund uopdragen? Spiser den sin egen mad, kattens mad og din mad? Så er det måske på tide at tage RFID i brug.
Vha. (forholdsvis) simple instruktioner, kan man nu bygge sin egen mad-alarm, der advarer hver gang en bestemt hund er for tæt på. Man hænger blot en tag i halsbåndet på hunden, og sætter systemet op. Så vil der lyde en hyletone hver gang din bedste ven bliver for sulten.
Hvis man har to hunde, kan systemet også gøre det nemmere at holde de to madrationer adskilt.
USA er de fries land(det mener de i hvert fald selv), og nu er amerikanerne i gang med at bygge frihedens tårn.
Freedom Tower, der ligger på Ground Zero i New York, bliver verdens højeste bygning, og bliver ironisk nok gjort mulig ved brug af RFID. En teknologi, der ellers af mange er udråbt til den frie verdens største fjende.
Det er de mange betonklodser, der er udstyret med tags. Det enorme pres som klodserne skal modstå, gør det nødvendigt at overvåge kvaliteten og tilstanden af dem nøjagtigt og hurtigt. De mange RFID-tags kan aflæses på lang afstand, og sender oplysninger om betonens temperatur til bygherrerne.
Det er Identec Solutions der står bag systemet, i samarbejde med Wake. Tårnet forventes at stå færdigt i 2011, og bliver til den tid højdepunktet i New Yorks skyline.
De fleste kender traditionen med at tænde lys som et symbol for tro, en praksis der især bruges i katolske kirker. Men i stedet for stearinlys og kirker, kan vi nu vende os mod LEDs og RFID.
Prototypen ’for this we pray’ kombinerer bønnekort, RFID, LEDs og farvet glas i en form for elektronisk alter. Brugeren vælger et kort, læser det og holder det op foran RFID-læseren. Kort tid efter lyser den LED der svarer til kortet op. Jo flere kort der bliver læst, jo mere lys.
Om produktet nogensinde kommer længere end prototype, vil jeg ikke spå om. Men jeg kan i hvert fald sige, at det er en af de mest anderledes anvendelser af RFID jeg endnu er stødt på.
Fremtiden for RFID handler om forbrugerne, og hvilke fordele de får. Det har været et gennemgående tema her på vidensbanken den seneste tid, og det er en del af
AIMglobals forudsigelser for 2008.
Nu er EPCglobal også hoppet med på vognen, og har lanceret et website målrettet forbrugere. Dets formål er at informere almindelige mennesker om, hvordan RFID og EPC kan bruges til at forbedre hverdagen, og indtil videre ser det ganske lovende ud.
Sitet er godt bygget op, der er interessant information, og frem for alt er det vedkommende og let forståeligt. Der er mulighed for at få information om mulighederne, teknologien og historien bag RFID, og sågar for at stille spørgsmål. Samtidig er der en mængde spændende og illustrative cases.
Når nu vi er ved forbrugerorienteret RFID, smider vi lige et link til en video om RFID i en boghandel. Videoen beskriver hvordan hollandske BGN har brugt RFID i deres forsyningskæde og butik, og hvilke fordele det giver.
Vidensbanken kan nu afsløre hemmeligheden bag et af verdens store mysterier – hvordan Julemanden holder styr på, hvem der er artige og hvem der er slemme.
Julemanden (i hvert fald den finske version) bruger RFID-tags. På hans kontor i Finland bliver hver enkelt besøgende udstyret med et plastickort med indbygget RFID, og en nisse udspørger personen for at finde ud af om de har været artige, og hvad de i så fald ønsker sig til jul.
Når de besøgende nærmer sig Julemanden, bliver deres tags scannet, og information om deres opførsel og ønsker dukker op på en skærm indbygget i en bog, som Julemanden har på skødet. Samtidig bliver der automatisk taget video og billeder, som kan købes af de besøgende senere.
Med den lille julehistorie ønsker vidensbanken alle læserne en glædelig jul.
Beep beep. Vi kender lyden af en Nokia-telefon, når der hives en sms-besked ned fra æteren. De to bip er efterhånden mere velkendte end introen til Beethovens Skæbnesymfoni, som i øvrigt også selv er blevet overtaget af mobiltelefonen som ringetone.
Årsagen til, at vi indleder indlægget med biplyde og Beethoven, er naturligvis ikke, at vi skifter fokus på vidensbankerne og fremover kun skriver om mobile ringetoner og klassisk musik. Indledningen er et billede på, hvor udbredt og allestedsnærværende mobiltelefonerne er i det moderne samfund. Selv klassisk musik må vige for mobiltelefonens indmarch. Skæbnesymfoni rammes af skæbnens ironi.
På vidensbankerne helliger vi os i november også den mobile fremtid. Tre af bankerne dykker nemlig nærmere ned i den mobile verden, hvor teknologisk snilde, forretningsmæssig indtjening og fashionabelt design er nogle af de styrende mekanismer. Kort sagt er der i november mobilt tema på de tre vidensbanker.
Så følg med på RFID-Vidensbanken og vidensbankerne for Nye Medier og Intelligente Produkter, hvor du hele november måned vil blive fodret med perspektiver og spændende analyser af det mobile område i form af artikler og blogindlæg.
En studerende fra Aalborg Universitet har udviklet en ny metode til at spore RFID-tags, der øger præcisionen betydeligt.
Tidligere metoder har blot konstateret om et tag er inden for rækkevidde af læseren, og har dermed en nøjagtighed på ca. 3-10m. Den studerende, bulgarske Boyan Yanakiev, har fået nøjagtigheden ned på 30cm, ved at registrere og bearbejde bevægelserne inden for læsefeltet.
Dette vil for eksempel kunne udnyttes på lufthavnes transportbånd, hvor rækkefølgen af de forskellige kufferter kan bestemmes.
Dermed kan kufferterne blive sendt de rigtige steder hen, og du undgår at skulle vente på en kuffert, som er blevet sendt til Sibirien.
NEC har udviklet en sand multikunstner i form af deres nye RFID-læser. Det er den første læser/skriver i verden der understøtter 3 forskellige frekvenser: HF (13,56MHz), UHF (952MHz) og Microwave (2,45GHz). Samtidig understøtter den de mest brugte protokoller, og har mulighed for installering af nye.
Læseren gør det altså muligt at udnytte flere forskellige typer tags med samme læser, ideelt for firmaer med mange leverandører, der måske ikke benytter samme teknologi. Samtidig vil man ikke behøve at være bange for at vælge en 'forkert' teknologi.
Ifølge NEC vil læseren være klar til salg næste år, og vil løbende blive forbedret i form af mindre størrelse og pris.
Okay, RFID-doping er måske en overdrivelse. Men RFID er nu på vej ind på markedet for forbedring af sportspræstationer.
Det er i første omgang ryttere der får glæde af en ny teknologi til overvågning af deres egen træning. Hidtil har de benyttet sig af spejle eller medhjælpere med videokameraer til at følge med i hestens og deres egen præstation, men nu har
Rhythm and Blues Stables
i USA indført et system hvor rytterne kan se deres egen opvisning uden at forlade sadlen.
Systemet består af fire RFID-læsere placeret rundt om ridepladsen, og RFID-tags på hest og rytter. Dermed kan positionen registreres, og kameraerne rettes præcist det rigtige sted hen. Resultatet vises på en storskærm, så både rytter og træner kan følge med.
Systemet er så præcist, at det ved hjælp af flere forskellige tags placeret på både rytter og hest, kan vælge den rigtige kameravinkel. Dermed undgås et billede af hestens bagdel, når man i virkeligheden gerne ville se dens mule.
Vi er spændt på at se om denne teknologi finder vej til andre sportsgrene, både som træningsmiddel og som hjælp til tv-transmissioner. Måske endda som hjælp til dommere, som skal holde øje med mange forskellige sportsudøveres positioner på samme tid.
I Australien vil man nu begynde at bruge RFID-teknologi til at spore indsatte. Det skal ske ved hjælp af et RFID-tag omkring håndleddet eller anklen, og skal muliggøre real-time sporing.
Systemet skal testes i et nyt fængsel der åbner i Canberra i 2008, og skal udvides til andre fængsler hvis det bliver en succes. Om fangerne vil gå med tagget er dog indtil videre frivilligt, så om det vil blive brugt er endnu usikkert.
Er du bange for at få stjålet dit RFID-kreditkort?
Der er selvfølgelig ikke så mange der er i besiddelse af et RFID-kreditkort endnu, men det kan jo være at man ha andre RFID-produkter man gerne vil beskytte.
Til det formål har Chase Corporation udviklet RFID Shield; et lamineret papir der blokerer radiokommunikation, og dermed forhindrer aflæsning af RFID-tags. Papiret fungerer ellers som normalt papir, så der kan både skrives og printes på det.
Papiret er tiltænkt kuverter til forsendelse af RFID-kreditkort, eller til beskyttelse af kortet når det sidder i pungen.
Selvom det er positivt at der bliver gjort noget ved forbrugersikkerheden, rejser produktet samtidig spørgsmål; Hvis kreditkortene i forvejen er sikre,(som pengeinstitutionerne mener) hvad skal de så beskyttes yderligere for? Og hvis man alligevel skal tage kortet ud af både pungen og et beskyttende papir, modvirker det hele princippet i nem betaling med trådløse kreditkort.
RFID-tags som kan overvåge omgivelserne og sende data om fx temperatur, fugtighed eller tryk bliver nu endnu mindre. Samtidig forsvinder behovet for et batteri.
OKI Electric har udviklet en ny type sensor-tag med en diameter på kun 8mm og en antenne på 10cm. Tagget er passivt, og bruger dermed energien fra læseren til både registrering og videresendelse af information. Der er altså ikke brug for et batteri, og tagget kan derfor indbygges i fx bygninger, broer eller andre produkter og bruges til at registere data om deres tilstand.
Printbare RFID-tags er måske tættere på end vi tror. Alt du behøver for at printe dine egne tags er en almindelig printer.
Seyed Bidoki, PhD studerende på Leeds University, har udviklet en metode til at printe elektroniske kredsløb ved brug af en standard ink-jet printer fra HP. I stedet for blæk bruges blot en kombination af sølv nitrat og C-vitamin.
Kredsløbet printes med sølv på forskellige overflader, fx papir, bomuld eller transparenter, og coates derefter med C-vitamin. Derefter kan vand bruges til at vaske restprodukter væk, og der efterlades kun ren sølv i den ønskede form.
Ved at bruge denne metode kan der printes både kredsløb og antenner, som samtidig er meget robuste. "En test involverede print af en antenne som dem der bruges i mobiltelefoner," udtaler Matthew Clark, udvikler på projektet. "Det var næsten muligt at bukke den til halv størrelse uden tab af ledeevne."
RFID vidensbanken har fået ny redaktør, hvilket betyder, at der efter en stille marts måned igen vil komme gang i vidensbanken.
Mit navn er Jonas Rungholm, og når jeg ikke er fordybet i RFID vidensbanken læser jeg til civilingeniør på DTU’s Design og Innovations linie. Interesseområderne spænder derfor fra det helt tekniske til de mange sociale og praktiske aspekter af teknologi.
Vidensbanken har med Morten Povlsen som redaktør været i løbende udvikling, men hvis I læsere har nogen forslag til forbedringer eller nye områder som I gerne vil have undersøgt, hører jeg meget gerne fra jer på
rungholm@ilab.dk
.
Jeg ser frem til at servere spændende nyheder og artikler for jer i den kommende tid, så kig forbi og bliv opdateret på RFID verdenen.
Jeg er ofte blevet spurgt til holdbarheden og levetiden på RFID-tags. Hvor længe kan RFID-tags holde, hvis de eksempelvis begravet i jorden? Kan RFID-tags holde til at blive udsat for ekstreme temperaturer? Spørgsmålene er mange og meget naturlige, idet mange i sagens natur er interesseret i at kende til deres holdbarhed, hvis man fifler med tanken om at anvende dem i produkter eller i produktionen af produkter.
Nu planlægger NASA så at udsætte RFID for den ultimative test. Til sommer sender de nemlig en række forskellige RFID-tags til den Internationale Rumstation, hvor de over det næste års tid skal bevise deres værd under de ekstreme forhold, som præger det lavere kredsløb omkring jorden. Det vil være forhold som ekstrem varme og kulde og ikke mindst ultraviolet stråling i store mængder. Det er primært passive generation 2 RFID-tags, som vil blive testet. Testen har ikke som sådan et funktionelt formål, da man først vil undersøge, om RFID-tags overhovedet kan fungere under så ekstreme forhold. Derfor vil de forskellige RFID-tags blive opbevaret i en speciel kasse på siden af rumstationen i omkring et år, hvorefter man så vil hente dem ind og undersøge om de fungerer. Testen skal også afsløre om eksempelvis kobber eller silicium er det bedste materiale under de ekstreme forhold.
Hvis testen er succesfuld, så vil man begynde at tænke i anvendelsesmuligheder i det ydre rum, hvor identifikation af enheder og monitorering har enorm betydning. Ifølge NASA talsmanden, Fred Schramm, så vil teknologien bl.a. kunne finde anvendelsen i fremtidige ture til Mars, da man vil skulle medbringe utroligt mange ting, som man vil skulle kunne holde øje med – og helst automatisk. Astronauternes tid skal ikke gå med lageroptællinger osv., så hvis man kan automatisere den proces, så har man vundet tid, som kan bruges på andre og vigtigere opgaver.
På det personlige plan bliver det derfor rart at få testresultaterne tilbage, da jeg derved altid vil kunne svare, at RFID-tags kan holde til de ekstreme forhold i det ydre rum, så mon ikke også de kan holde til varmen og kulden her på vores egen lille planet. Men der er naturligvis flere nuancer i besvarelsen af sådanne spørgsmål, så det bliver måske desværre ikke så simpelt alligevel.
Ja, når man har tygget sig igennem en bog om RFID, så bør man vel også anmelde den her på siden, så det er netop, hvad jeg har tænkt mig at gøre med:
Titel:
”RFID and Beyond - Growing your business through real world awareness” Forfatter: Claus Heinrich Antal sider:
267
Claus Heinrich har efter denne anmelders opfattelse begået en ganske glimrende bog i “RFID and Beyond”. Bogen er ikke noget RFID-basics værk, som minutiøst forklarer hvordan RFID-systemet er opsat, hvilke frekvenser man bør vælge, osv. I stedet er den skrevet i et mere forretningsstrategisk og teoretisk perspektiv, som dog formidles i et yderst letforståeligt sprog. Derfor kan bogen anbefales til alle med en interesse i RFID i et forretningsperspektiv, mens det heller ikke er nødvendigt, at besidde nogen særlig viden om RFID inden man begiver sig i krig med bogen.
Det vil være for omfangsrigt at komme med et decideret resume eller referat i denne anmeldelse. I stedet vil jeg fokusere på, hvad der fungerer rigtigt godt og samtidigt berøre bogens tematikker.
Bogen fokuserer særligt på organisationers dataindsamling og dermed indirekte på RFID. De første kapitler er dedikerede til at undersøge begrebet "Real World Awareness" nærmere.
Heinrich definerer begrebet som: "Real World Awareness is the ability to sense information in real-time from people, IT sources, and physical objects - by using technologies like RFID and sensors - and then respond quickly and effectively".
Ifølge Henrich, så har organisationer altid forsøgt indsamle data og informationer om deres kunder og forretningsprocesser i realtid, men dette har langt fra altid været muligt, da teknologierne til en sådan dataindsamling ikke hidtil har været tilstede. Nu er RFID og sensor teknologier dog så udbredte og udviklede, at det begynder at blive en reel mulighed. Men hvordan udnytter man så denne mulighed?
Netop det er temaet for resten af bogen, som med udgangspunkt i både teoretiske afsnit, modeller, diagrammer og cases illustrerer hvorfor og hvordan virksomheder kan drage fordel af RFID-teknologien. Det kan lyde lidt som en bog i datawarehouing, men det er det dog langt fra. Dog afspejler Heinrich's baggrund som leder i tyske software-gigant, SAP, hvor han blandt andet har beskæftiget sig meget med supply chain analysis og derigennem dataindsamling.
Bogen bringer i hvert afsnit et flere interviews med personer, som har ekspertviden og indsigt indenfor det emne som behandles i det enkelte kapitel. Dette fungerer faktisk ganske godt, idet bogen derigennem skifter fokus fra teori til praksis.
Samlet set så kan jeg varmt anbefale bogen, som virkeligt fremhæver nogle interessante perspektiver ved brugen af RFID, mens det er forfriskende med en bog, som ikke er bange for at sætte RFID i nogle eksisterende teoretiske rammer.
Beskrivelse af bogen
Bogen er inddelt i to overordnede afsnit, som behandler hver deres selvstændige tema. Det første afsnit er ”Real World Awareness in Business” og indeholder de følgende kapitler.
Kapitel 1: ”Business navigation and real world awareness“
Kapitel 2: “How real world awareness will change your business”
Kapitel 3: ”The technologies of real world awareness”
Kapitel 4: ”Business process design af optimization”
Kapitel 5: ”Implementing real world awareness”
Kapitel 6: ”People, Privacy, Politics”.
Det næste tema er ”Experts in real world Awareness”, som behandles i fire kapitler.
Kapitel 7: ”Mastering the legal challenges”
Kapitel 8: ”The impact of RFID on supply chain efficiency”
Kapitel 9: ”Exploding edges and potential for disruption”
Kapitel 10: ”The X Internet unleashes real world awareness services revolution”
Bogen kan købes på Amazon.co.uk ved at følge
dette link
. Den koster ca. 150 kr.
Til alles information, så er det er fra redaktionens side blevet besluttet at nyhedsbrevet fra RFIDvidensbanken fremover kun udsendes hver anden måned. Det betyder i praksis, at alle fremover vil modtage omkring 5-6 nyhedsbreve om året. Denne ændring skulle gerne bevirke, at de kommende nyhedsbreve vil have mere indhold og højere kvalitet, mens fokus fra redaktionens side kan lægges på opdatering af vidensbanken.
Du kan i øvrigt tilmelde dig nyhedsbrevet
her
, hvis du ikke er allerede modtager det.
Okay indrømmet, det er en lidt søgt overskrift, men ikke desto mindre er det relevant at undersøge fænomenet RuBee en smule nærmere. Siden denne "teknologi" så dagens lys, er det nemlig flere steder blevet hævdet, at den på længere sigt vil kunne udkonkurrere RFID.
Derfor er det interessant at undersøge fænomenet RuBee lidt nærmere:
RuBee er en såkaldt protokol, som er blevet "opfundet" af enginører fra
Visible Assets
, som er en virksomhed fra Miami, der specialiserer sig i såkaldte Asset-Tracking løsninger. En protokol er som udgangspunkt intet værd med mindre den ratificeres af en større standiseringsorganisation, som f.eks. IEEE. Dette skete netop for RuBee, som dermed hurtigt gik fra tegnebrættet til virkelighed. En protokol er et sæt regler, som bestemmer hvordan forskellige kommunikationsformer styres og ensartes. Indenfor RFID er det f.eks. frekvensbånd og lignende, som blandt andet fastlægges af
IEEE
(Institute of Electrical and Electronics Engineers).
Et af de kendte problemer med almindelige LF og UHF RFID-tags er, at de forstyrres af tilstedeværelsen af væsker og metaller. Radiobølger er ganske enkelt ikke særligt gode til at trænge igennem væsker og metaller. Derfor benytter RuBee protokollen kun 0.01% radiobølger og 99,99% magnetiske bølger i kommunikationen mellem tag og læser. Dette giver en række fordele særligt i forbindelse med væsker og metaller, som magnetiske bølger er mere modstandsdygtige overfor.
Denne fordel i miljøer med væsker og metaller har fået flere til at udråbe RuBee, som afløseren for RFID. Men er det nu også den fulde og hele sandhed? Nej, nok ikke sådan lige med det første. For det første så er magnetiske bølger stadig frekvenser, men RuBee opererer ved ret lave frekvenser, hvilket betyder at dataoverførselshastigheden er tilsvarende lav. Dermed kan man ikke læse særligt mange RuBee tags på samme tid med en aflæser. På steder hvor dette ikke er nødvendigt er RuBee således et glimrende valg, men hvis man er afhængig af at skulle aflæse mange tags hurtigt, så er det ikke den overlegne teknologi.
Men hvad er så løsningen?
Undertegnede er af den opfattelse, at RuBee bør betragtes som enhver anden såkaldt AutoID-teknologi. Det vil sige, at den fungerer ligesom alle andre RFID-tags, men har blot nogle fordele i specielle miljøer og nogle ulemper andre steder. Løsningen er derfor, at man altid foretager en grundig foranalyse, så man kan bestemme den rigtige tag til den rigtige løsning. Dermed vil man i fremtiden ikke opleve at en teknologi sejrer, men nærmere at flere AutoID-teknologier skal kunne fungere sideløbende i samme system.
Teknologiske kvantespring sker ikke altid indenfor et afgrænset forskningsområde. Et mere kendt eksempel er naturligvis internettet, som i sin første spæde udgave faktisk blev udviklet til militæret, men som senere skulle vise sig anvendelig indenfor mange andre områder. Men det er et sidespring forbi det handler naturligvis om RFID, som nu står til at kunne nyde godt af forskning indenfor nanoteknologi.
En gruppe forskere ved Universitetet i Birmingham har i hvert fald startet deres egen virksomhed, som producerer og sælger elektronisk ledende nanoblæk. Blækket indeholder nanopartikler, der ved påtrykning kan danne ekstremt små elektrisk ledende kredsløb. En sådan teknologi vil måske i fremtiden kunne anvendes til at udvikle ekstremt billige metoder til fremstilling af RFID-tags.
Virksomheden hedder
Nanomas
og sælger blækket, som består af sølv- og zinkoxid nanopartikler, der er opløst i væske. Alt afhængig af blækket vil det fungere som enten leder eller halvleder. NanoMas mener, at de omkring 2008 vil have udviklet nogle maskiner, der på en hurtigt og effektivt måde vil kunne printe deres elektrisk ledende blæk på forskellige overflader. Så før vil der formentligt ikke være produkter på markedet fra firmaet.
For flere informationer – følg nedenstående links.
RFID-teknologi kan være forvirende! Hvad er f.eks. aktive RFID-tags? Hvad er Auto-ID teknologier og Silent Commerce?
Hører du til dem, der i øjeblikke mest af alt har lyst til at smide computeren fra dig i arrigskab og frustration over RFID-teknologiens irriterende indforståede sprogbrug, så vent lidt endnu! Klik hellere ind på den nye ordbog på RFID-vidensbanken, som indeholder mere end 70 termer og begreber fra RFID-verdenen.
I ordbogen forklares centrale begreber, anvendelsesområder, hardware og software, som anvendes indenfor RFID-teknologien. Ordbogen vil jævnligt blive opdateret, så den dækker ord anvendt i artikler og på bloggen og termer fra RFID-verdenen i almindelighed. Så hvis du støder på et ord ude i den store virtuelle verden, som du ikke kender betydningen af - så kig forbi og find ud af det.
Ordbogen er opbygget med inspiration fra ordbogen på www.rfidjournal.com og vil i fremtiden blive udbygget, så beskrivelserne vil indeholde links, billeder, video og lignende.
Teknologisk Institut officiel samarbejdspartner på RFIDvidensbank.dk
Her på RFIDvidensbanken.dk er vi glade for at kunne præsentere Teknologisk Institut, som officiel samarbejds/videnspartner. Det er nærmere betegnet Transport og Logistik afdelingen af Teknologisk Institut og deres RFID-testcenter, som for fremtiden vil være sparringspartner på vidensfronten indenfor RFID.
Og det er en kompetence, som er blevet tilknyttet vidensbanken. RFID-testcenteret er et ud af blot 10 RFID-testcentre på verdensplan, som er certificeret af EPC-Global og med til at udvikle og sætte de standarder, som vil præge udviklingen indenfor RFID-området i de næste mange år frem.
Desuden har RFID-testcenteret allerede indsendt deres ansøgning om at blive blandt de første, der bliver godkendt som EPC Global Inc. compliance performance testing centre, så snart de endelige testprotokoller for udstyr og omgivelser foreligger.
RFID-testcenteret tilbyder,
et internationalt forskningsbaseret RFID-testlaboratorium, som kan sikre og dokumentere faktisk læsbarhed af RFID-mærkede paller på truck, såvel som transportemballager på transportbånd ved kalibrerede hastigheder i overensstemmelse med EPC Global Inc.’s og kundernes krav.
Læg i øvrigt mærke til - at logo/link til Teknologisk Institut fremover vil være at finde i toppen på denne side.
USA er de fries land(det mener de i hvert fald selv), og nu er amerikanerne i gang med at bygge frihedens tårn. 
Vidensbanken kan nu afsløre hemmeligheden bag et af verdens store mysterier – hvordan Julemanden holder styr på, hvem der er artige og hvem der er slemme.
Årsagen til, at vi indleder indlægget med biplyde og Beethoven, er naturligvis ikke, at vi skifter fokus på vidensbankerne og fremover kun skriver om mobile ringetoner og klassisk musik. Indledningen er et billede på, hvor udbredt og allestedsnærværende mobiltelefonerne er i det moderne samfund. Selv klassisk musik må vige for mobiltelefonens indmarch. Skæbnesymfoni rammes af skæbnens ironi.
En studerende fra Aalborg Universitet har udviklet en ny metode til at spore RFID-tags, der øger præcisionen betydeligt. 
